menu

Lys i Mørket

Fra søndag 9. januar 2022 til søndag 30. januar 2022 blev Kildeparkens besøgende mødt af smukke lysopsætninger i forskellige farver, der lyste både træer, parkens sø og bygninger smukt op i mørket.

Lys i Mørket er et samarbejde mellem AKKC og Aalborg Karneval, der under normale omstændigheder fylder Kildeparken med fest og farver, når det årlige karneval løber af stablen i maj. Foreningen Aalborg Karneval betragter derfor Kildeparken som deres andet hjem, hvorfor det har været oplagt, at parken skulle danne ramme om dette stemningsfulde tiltag, der bringer farver ind i Kildeparken.

Lysfestivalen fandt sted for første gang i 2020, hvor lysene spredte stemning i hele december. Året efter blev Lys i Mørket flyttet til januar 2022, for at bringe lys ind i en ellers mørk tid. 

Lys i Mørket er støttet af Salling Fondene, Aalborg Events & Spar Nord Fonden.

Læs mere om samarbejdet mellem Aalborg Karneval og AKKC

Billetkontor: +45 9935 5566