Undgå Greenwashing!
Sådan lød overskriften på netværksmødet fredag 24. marts, hvor både AKKC's sponsorer og medlemmerne af NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark) var inviteret ind til en let omgang frokost og foredrag med Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Restaurant AKKC by MEST sørgede for sliders, sandwiches og salater i restaurantens fine omgivelser på 1. sal inden vi i samlet flok rykkede ind i Radiosalen, hvor Christina Toftegaard Nielsen gjorde os alle sammen meget klogere på, hvordan man kommunikerer budskaber om bæredygtighed korrekt.
I løbet af mødet var der rig mulighed for at netværke med hinanden - både sponsorer og medlemmer af NBE.
Vi takker for et hyggeligt og ikke mindst lærerigt netværksmøde.