menu

Hybridmøder, onlinemøder & streaming

Skal du afholde et online-/hybridmøde, eller skal du streame et møde eller en præsentation til deltagere på en anden lokation, så står AKKC klar til at hjælpe. I vores mindre mødelokaler finder du fastinstalleret kvalitetsudstyr, som kan benyttes uden ekstra omkostninger.

Ønsker du en IT-medarbejder til stede til opstart af mødet eller under mødet, kan dette tilkøbes på forhånd.

Kontakt vores Møde- og Kongresafdeling for at høre nærmere på tlf. 9935 5555 eller på moka@akkc.dk.

Uanset om der er tale om streaming, online- eller hybridmøde anbefaler vi, at opsætning samt testning af bærbar pc og herunder den online platform, der bruges til mødet, sker senest 30 min. før mødestart.

Har du brug for hjælp under dit møde, kan du altid komme i kontakt med en servicemedarbejder.

Se pdf om hybridmøder, onlinemøder & streaming

Onlinemøde

Et onlinemøde er et møde hvor deltagere fra én lokation holder videomøde med deltagere på en anden lokation. Dette kan blandt andet foregå via platformen Teams, hvor også eventuelle præsentationer kan deles. Til onlinemøder bruges kamera under lærredet, som peger mod deltagerne i salen.

For at sikre den bedste lyd for alle deltagere under onlinemødet, tilbyder vi opstilling med enten U-bord eller ét langbord/gruppebord til maks. 20 personer. Vær dog obs på antal deltagere ift. kameravinkler.

Det er vigtigt, at kun én deltager taler ad gangen, så man sikrer, at onlinedeltagerne får alle detaljer med.

Streaming

Streaming anvendes når et fysisk møde eller præsentation skal kunne ses online. Dette kan blandt andet foregå via platformen Teams, hvor også eventuelle præsentationer kan deles.

Til streaming bruges kamera på endevæggen, som peger mod lærredet eller scenen. Her kan onlinedeltagere se oplægsholdere samt lærred, men ikke ansigterne på de andre deltagere.

Ved deling af præsentationer vil billedet for onlinedeltagere være selve præsentationen.

Sådan gør du
Medbring bærbar pc med adgang til den platform hvorfra mødet skal streames. Vi tilbyder leje af bærbar pc.

Medbring bærbar pc, mobil eller tablet til at “overvåge” mødet. Dermed kan det sikres, at onlinedeltagerne hele tiden har adgang til mødet, at lyden fungerer samt at du kan besvare chatten.

Onlinedeltagere kan kun høre lyden i lokalet, hvis den er forstærket. Derfor skal oplægsholdere gøre brug af mikrofon.

Vi anbefaler desuden at gøre brug af en dirigent til styring af håndholdt mikrofon til spørgsmål fra salen. Mikrofoner er som udgangspunkt en del af lokalelejen - spørg ved booking.

Ved streaming er alle salsopstillinger mulige. Her kan du se et skema med lokaleoversigt og forskellige salsopstillinger.

Hybridmøde

Et hybridmøde er en kombination af et onlinemøde og streaming. Her er det muligt at have deltagere både fysisk og online, der kan se og interagere med hinanden samt se præsentationer.

Hvornår bruger man hybridmøder?
Et hybridmøde er ideelt, hvis man har fysisk fremmødte foredragsholdere, der skal tale til både fysisk fremmødte deltagere samt onlinedeltagere eller hvis en online foredragsholder gerne vil se de fysisk fremmødte deltagere i lokalet.

Et hybridmøde kræver skift af kameravinkler, og derfor har vi lavet en knap til skift imellem de to kameraer i lokalerne (under lærredet og på endevæggen). Har man brug for at holde et mere detaljeret hybridmøde, fx med skift mellem mere end 2 kameraer og en tekniker, der styrer al teknikken, anbefaler vi en ekstern samarbejdspartner, der kan stå for dette.

Sådan gør du
Medbring pc, mobil eller tablet til at “overvåge” mødet. Dermed kan du sikre, at onlinedeltagerne hele tiden har adgang til mødet, at lyden fungerer samt at du kan besvare chatten.

Onlinedeltagere kan kun høre lyden i lokalet, hvis den er forstærket. Derfor skal oplægsholdere gøre brug af mikrofon.

Vi anbefaler desuden at gøre brug af en dirigent til styring af håndholdt mikrofon til spørgsmål fra salen. Mikrofoner er som udgangspunkt en del af lokalelejen - spørg ved booking.

Ved hybridmøder er alle salsopstillinger mulige. Vær dog obs på antal deltagere ift. kameravinkler. Her kan du se et skema med lokaleoversigt og forskellige salsopstillinger.

Møde- & konferenceafdeling: +45 9935 5555