Som så mange gange før ville management ikke tage stilling til, om den engelske comedy verdensstjerne Michael McIntyre havde lyst, tid eller koncentration nok til at blive afbrudt i sine forberedelser inden hans show d. 2. september her på den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Og som så mange gange før, så blev det et ja til et træ i Kildeparken, som et blivende minde for byen om hans optræden i Aalborg. Michael McIntyre er den 95. internationale verdensstjerne, der nu har sit eget træ, og et lille minuts grin er at finde på McIntyres musikstander.
Plantningen blev en lang grinetur med McIntyre i topform. Han greb hvert et lille ord og hver en mulighed for at gøre situationen morsom. En god opvarmning for den engelske komiker, der en god time efter træplantningen skulle optræde for over 2000 forventningsfulde publikummer i Aalborghallen, som hovednavnet på førsteudgaven af den ugelange Aalborg Comedy Festival.