Torsdag d. 19. september 2020 havde AKKC's sponsorer fornøjelsen af at opleve en af landets helt store profiler – Allan Gaarde. Allan Gaarde er kendt for sin tid i den professionelle fodboldverden, hvor han både har figureret som fodboldspiller i Italien, Norge og Danmark, og ikke mindst som sportsdirektør i AaB.
Allans foredrag KulturClash var det første af sin slags, og blandt høje grin og dyb koncentration fortalte den tidligere sportsdirektør levende om karrierens op- og nedture, de erfaringer han har gjort sig i livet, og om hans syn på moderne ledelse og ’det gode team’. Til morgenmødet blev sponsorerne klogere på Allans syn på ledelse, og hvordan det at imødekomme sårbarheden, at tage fejl og at omfavne ens egne fejl kan være en stor styrke.
En Corona-venlig morgenbuffet stod klar fra Restaurant Papegøjehaven, og der var god mulighed for at få sig en morgen-snak på sikker afstand.
Sponsorteamet takker for et spændende og hyggeligt morgenmøde.