menu

Nikolaj Stokholm-show reduceres til under 1000 publikummer

fredag 06. marts 2020 Som følge af dagens nye retningslinjer ift. begrænsning af Corona-virussen, har AKKC i samråd med relevante partnere besluttet, at aftenens to udsolgte shows kl. 19.00 og kl. 21.30 gennemføres, men at antallet af publikummer reduceres til ca. 990 pr. show. Derfor må AKKC skuffe omkring 200 publikummer pr. show.

AKKC er lige nu i gang med at kontakte de billetkøbere, som bliver ramt, og er rigtig kede af at skulle skuffe nogle publikummer, der havde glædet sig til et godt grin. Men det kan komme senere, for AKKC giver det ramte publikum to muligheder. Enten at få nye billetter til showet den 17. september kl. 21.30 eller få billetten refunderet. Vi opfordrer alle publikummer til i aften at tjekke deres e-mail, inden de giver sig afsted til AKKC.

AKKC opfordrer aftenens publikum til at følge Sundhedsministeriets rådgivning, og vi har som de seneste tre år i AKKC håndsprit stående i publikumsområder og på toiletter.

Senere i dag vil AKKC melde ud omkring koncerten med Sweet & Slade i Aalborghallen i morgen aften kl. 20, og alle publikummer opfordres til at følge med på akkc.dk og facebook.com/akkc.dk.

Vi er naturligvis som alle andre store arrangører dybt berørt af situationen, men vi følger til enhver tid de anbefalinger som sundhedsmyndighederne udstikker.

!!! VIGTIGT – De publikummer, der rammes af reduktionen kan få billetten refunderet eller ombyttet til Nikolaj Stokholm showet 17. september kl. 21.30 fra på mandag kl. 10.00 i Billetkontoret enten telefonisk 9935 5566 eller ved personligt fremmøde.

Billetkontor: +45 9935 5566