menu

The Comedy Store x Drivhuset er igen klar med tre nye komikere

mandag 22. april 2024 Søndag 12. maj 2024 kombineres Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) populære kulturkoncept Drivhuset endnu en gang med international comedy fra The Comedy Store, hvor der udover god (tømmermænds)mad også bliver serveret hygge, humor og hamrende gode komikere – hele tre af slagsen.

The Comedy Store x Drivhuset er opskriften på den perfekte søndag! Nordjyderne kan nemlig hoppe i søndagstøjet, få god (tømmermænds)mad og skifte Netflix ud med live, international comedy – alt sammen til én samlet pris på kun 275 kr. – og hvor de studerende ovenikøbet får halv pris på billetten. 

Søndag 12. maj 2024 bliver The Comedy Store x Drivhuset afviklet for tredje gang i AKKC’s Europahallen, og det er som altid med tre nye og topfriske komikere på plakaten. Nordjyderne kan denne gang se frem til at opleve topkomikerne Bobby Mair, Jamali Maddix og Sid Singh. 

Tre sjove herrer
Den canadiske komiker Bobby Mair medvirkede i sin egen sitcom sammen med sin kone på Vince og Comedy Central, og har optrådt flere gange i Comedy Central’s Roast Battle, blandt andet mod sin kone – en battle, der fik millioner af visninger online.

Spørger man den verdenskendte komiker Jimmy Carr, har det nordjyske publikum i den grad noget at glæde sig til, når Bobby Mair går på scenen i Drivhuset. 

- Bobby Mair er tydeligvis en fremragende standup komiker. Han vil enten blive en enorm international comedystjerne eller den sjoveste hjemløse mand nogensinde, siger Jimmy Car om den canadiske komiker.

Jamali Maddix er en anmelderrost komiker og vært for dokumentaren ’Hate Thy Neighbour’ og C4’s ’Adventures in Futureland’. Hans helt unikke stemme og stil har gjort ham til en de mest efterspurgte komikere i dag, og med sin sikre sceneoptræden og knivskarpe materiale fremstår han allerede som en meget erfaren komiker, og det har resulteret i, at hans seneste turné var totalt udsolgt på tværs af kloden.

Han er en fast deltager i Nevermind the Buzzcocks-serien, og var en af de mest anarkistiske deltagere i Taskmaster-programmets historie. Jamali har skrevet og produceret sin egen kortfilm, og lige nu arbejder han på sit første manuskriptprojekt med Warp Films.  

Sidst, men ikke mindst, kan publikum glæde sig til at opleve den amerikanske komiker Sid Singh. I 2023 blev hans show ‘Table for One’ nomineret til Best Show af Edinburgh Comedy ISH Awards.

Samme år vandt han prisen for Bedste Performer ved Comedians Choice Awards, og har sidenhen turneret med showet i Amerika og Europa. Derudover nåede hans debutkomediealbum ’Amazing! Probably’ tredjepladsen på iTunes’ Comedy Chart og kan stadig i dag streames på alle større platforme.

Større internationale medier har blandt andet udtalt, at Sid Singh er ’en mester i håndværket comedy’.  

Billetter til The Comedy Store x Drivhuset søndag 12. maj 2024 kl. 18 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 275 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566