menu

Oh Land og Emely lader pop-poesien spire

fredag 17. februar 2023 Der er lagt op til hygge, fællesskabsfølelse og fantastisk underholdning, når de danske sanglærker Oh Land og Emely gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 13. april 2023. De to sangerinder vil, som de første, indvie scenen i AKKC’s nye kulturkoncept Drivhuset.

Når Drivhuset slår dørene op for første gang, bliver det med lounge-hygge, fællesspisning og fortryllende toner fra Oh Land og Emely.

Det sker torsdag 13. april 2023, hvor Europahallen omdannes til Drivhuset – et rum for spirende kultur og socialt samvær.

Det er med store hits som White Nights, Son of a Gun og Speak Out Now i bagagen, at Nanna Øland Fabricius aka. Oh Land gæster Drivhuset.

Som en af Danmarks førende kvindelige popartister har hun udgivet hele fem albums, arbejdet sammen med en lang række internationale artister og skrevet poetisk musik til både teater, film og ikke mindst ballet, hvor hun blandt andet kan notere Hendes Majestæt Dronning Margrethe II som kreativ samarbejdspartner.

Spændende support fra nye navne
Et af de grundlæggende principper i Drivhuset er at inddrage nogle af landets mange talentfulde og spændende nyere artister som support.

Derfor vil Oh Land blive akkompagneret af den danske sangerinde Emely, der er bedst kendt for sin debutsingle Running.

Emely har tidligere opvarmet for både Phlake og Lukas Graham samt optrådt på SPOT Festival i 2022, og nu bringer hun sit popunivers til Aalborg.

Fællesspisning som hyggelig optakt
Til arrangementerne i Drivhuset vil det være muligt at starte aftenen i AKKC kl. 16, hvor man kan slå sig ned i den hyggelige drop-in lounge i foyeren og købe en kold øl eller spille et brætspil.

Kl. 18 åbner dørene til salen, hvor der vil være fællesspisning ved langborde. Det er Restaurant AKKC by Mest, der har sammensat retterne, og tilbyder enten en vegansk ret og en ret med kød.

Omgivelserne er uformelle og helt low-key, så der er plads til at slappe af og hygge sig sammen.

Hvert Drivhus-arrangement koster blot 260,- inkl. gebyr og fællesspisning.

Billetter til Oh Land og Emely i DRIVHUSET torsdag 13. april 2023 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 260 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor: +45 9935 5566