menu

Verdensomspændende irsk danseshow i Aalborg

tirsdag 14. september 2021 The National Dance Company of Ireland byder på eventyrlig underholdning, når de prisvindende dansere klapper og stepper i takt til keltisk musik med det populære show Rhythm of the Dance i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag den 3. oktober kl. 20.

I Rhythm of the Dance komprimerer det irske dansekompagni dans, musik og sange fra keltisk til moderne tid i et humørløftende 2 timers show, der er fuld af klap og tramp samt iøjnefaldende belysning, lydeffekter og kostumer.

Dans i verdensklasse
Rhythm of the Dance er blandt top-3 irske stepdans-shows i verden. The National Dance Company skaber nemlig eventyrlig underholdning med prisvindende dansere på scenen.

Dansekompagniet består af nogle af verdens bedste stepdansere, som til perfektion flytter fødderne ens, hurtigt og præcist, imens de på eminent vis forbliver i formation.

De dygtige dansere skal i løbet af showet ikke kun danse i hurtige og nøjagtige bevægelser men også foretage 25 kostumeskift på få sekunder. Med dansernes yndefulde bevægelse og disciplinerede kontrol får de det til at se let ud, når de udfører den akrobatiske dans i et show med masser af energi.

Et storslået show
Showet er blandt de bedste af slagsen. På scenen akkompagneres danserne af talentfulde sangere og musikere, som fremfører den keltiske musik på forskellige fløjter, guitarer og trommer. Foruden den imponerende dans er showet en fortryllede musikalsk oplevelse, der med garanti får publikum til at rokke med på de irske rytmer.

Alt er kombineret med unik lyssætning og fantastisk smukke kostumer. Det er ikke uden grund, at Rhythm of the Dance er et af de længst kørende irske danseshows i verden med hele 22 år på verdensomspændende turné.

Med alt fra traditionelt irsk dans til ny moderne dans tager det storslåede show publikum med på en tempofyldt irsk tidsrejse spækket med rytmer og god energi.

Billetter til Rhythm of the Dance søndag 3. oktober i AKKC/Aalborghallen kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-14 på tlf. 9935 5566 eller via. akkc.dk. Billetprisen er fra 315 kr. til 455 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor: +45 9935 5566