menu

Leg med Danmarks mest fjollede klassekammerater

fredag 03. december 2021 Tre mænd i jakkesæt uden manus. Intet er aftalt. Publikum bestemmer, hvordan aftenens scener, sketches og sange skal udspille sig. Se frem til et stærkt underholdende show 14. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Specialklassen giver den hele armen og lidt til.

De tre venner Gatti, Leffe og Ras, som tilsammen udgør comedygruppen Specialklassen, tager på landsdækkende turné med deres nye comedyshow ’Intet Aftalt’.

Publikum ved ikke, hvad der venter dem. Ud fra stikord og forslag fra salen leverer gruppen et nyt og unikt comedyshow hver aften. Ikke to shows er ens, men alle er lårklaskende sjove.

- Det er vores oplevelse, at publikum elsker at få lov til at have en finger med i spillet, og det vil der bestemt ikke blive mindre af i 2022! Rammerne er fastsat, men indholdet er unikt hver eneste aften, fortæller Kasper Le Fevre.

Comedy i en klasse for sig selv
Comedy-trioen giver nordjyderne et satirisk break fra ordentlighed, struktur og moralsk forventning.
Deres show er samtidsaktuelt og i en klasse for sig selv.

Specialklassen får publikum til at føle sig som medskaber, når de på elegant og legende vis inddrager dem i sine shows.

Vennerne har gået i specialklassen i over ti år og har stadig gnisten, der gør hvert show ægte og overraskende morsom. På et splitsekund læser de hinanden og fuldender per refleks hinandens sætninger.

De er faktisk så sjove, at de ikke helt selv kan holde masken, når de ser hinanden skeje sig ud på scenen.

Impro med højt niveau
I oktober 2021 lagde Specialklassen publikum ned med latter, da de gæstede AKKC med showet Specialklassen – Rider På Bølgen.

Anmelderne roste showet. ”De tre impro komikere Kasper Le Fevre, Kasper F. Gattrup og Rasmus Søndergaard formår at improvisere sig gennem et helt show med højt niveau af komik, sketches og sange", skrev Kulturen.nu og gav dem 5 stjerner.

Nu er Danmarks mest toptunede impro-comedygruppe igen klar til at give nordjyderne et godt grin, og de tre fjollede klassekammerater glæder sig til at komme tilbage til Aalborg.

Billetter til Specialklassen – Intet Aftalt fredag 14. oktober kl. 20 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15, på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 305 kr. inkl. gebyr. 

Billetkontor: +45 9935 5566