Kan vi hjælpe dig med noget?

Køb af billetter

Billetter kan købes online her på vores hjemmeside eller i billetkontoret, hvor vores søde medarbejdere sidder klar til at hjælpe mandag, onsdag og fredag: kl. 10-12 og 13-15, og ca. to timer før showstart.

Billetkontoret kan fanges på +45 9935 5566 eller på billet@akkc.dk.

Hvis du som virksomhed gerne vil købe et større antal billetter, er du velkommen til at kontakte os på +45 9935 5568.

Ticketmaster og gebyrer
Vi bruger Ticketmaster som billetudbyder, og vi har derfor samme gebyrpolitik som Ticketmaster.

Alle billetter tillægges et ekspeditionsgebyr og vi oplyser altid prisen inkl. gebyr, så gebyret ikke kommer bag på dig.

Hvis en forestilling aflyses, refunderes billetprisen, men ikke ekspeditionsgebyret.

Såfremt billetter ønskes tilsendt pr. post vil der blive opkrævet 35 kr. i forsendelsesgebyr.

Billetter kan også købes Ticketmaster
Tlf. +45 38481630
www.ticketmaster.dk
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-14
(der tages forbehold for andre åbningstider)

Der kan være arrangementer, hvor billetterne ikke udbydes gennem Ticketmaster, hvis der er tale om en udlejning eller en messe. Er du i tvivl, kan du altid spørge billetkontoret til råds.

Study
Tickets

Som studerende kan du købe billetter med 50% rabat til de fleste af vores shows.

Læs mere

Ledsagerbilletter
og kørestolspladser

Alle skal have mulighed for at være med til festen!

Hvis du har brug for en ledsager og har fortalt os det ved billetbestillingen, så kan din trofaste følgesvend komme med til festen helt gratis. Alt, hvad du skal gøre, er at vise os dit ledsagerkort.

Men… der er et begrænset antal billetter pr. show til vores ledsagerordning, så det er med at være hurtig, inden der bliver udsolgt. Der kan være udvalgte arrangementer, hvor det ikke er muligt at få ledsagerbilletter.

Har du din egen private karet med i form af en kørestol, så har vi selvfølgelig også plads til det. Antallet af pladser til kørestole er dog begrænset efter anvisning fra brand-
myndighederne. Og der kan være enkelte eksterne arrangører, som ikke ønsker at yde denne service.

Er du det mindste i tvivl om noget ift. ovenstående,
så tøv endelig ikke med at ringe til vores billetkontor
på tlf. +45 9935 5566. De står klar til at guide dig
igennem festlighederne!

Fortrydelsesret og ubenyttede billetter

Fortrydelsesret

Er du bange for, at du kommer til at fortryde dit køb? Bare rolig – Ticketmaster har en Fan Guarantee, der giver køberne en sikkerhed ift. fortrydelse, garanti og videresalg af billetter.

Læs mere om Fan Guarantee her

Ubenyttede billetter
Som det fremgår af billetten, refunderes denne kun i tilfælde af aflysning. Andre årsager, såsom sygdom mv. berettiger ikke til refusion.