Olivia og hendes hjerte af guld

Rul ned

Verdenskendt kunstner fra Argentina

Olivia og hendes hjerte af guld. Det er titlen på det flotte gavlmaleri, som den verdensberømte, argentinske kunstner Martin Ron kreerede i juni 2923 på AKKC’s 600 kvm store scenetårn. Martin Ron, også kendt som Ron Muralist, kan betegnes blandt top10 i verden indenfor street art kunst, og gavlmaleriet i Aalborg er hans første værk i Danmark.

At trække en verdenskendt kunstner som argentinske Martin Ron til Aalborg, var ikke nogen nem opgave. Det skete i et samarbejde mellem Aalborg Kongres & Kultur Center og KIRK Gallery, hvor galleriejer Lene Kirk havde Martin Ron øverst på sin ønskeliste på grund af hans høje kunstneriske niveau på værker over hele verden, og den store interesse der er for ham fra kunstinteresserede – ovenikøbet rejser mange turister rundt i verden for at opleve værkerne ”in real life”.

Om værket på AKKC har Martin Ron udtalt:

“I midten af ​​kompositionen ser Olivia, klædt i rødt, trodsigt på os. Hendes øjne stråler af beslutsomhed og tapperhed, mens hun holder og klamrer sig til en gylden hjerteformet ballon. Dette hjerte, tilsyneladende repareret fra en tidligere punktering, forbliver oppustet, hvilket symboliserer evnen til at overvinde modgang og alle vores følelsesmæssige sår. Derudover inspirerer hun os til at finde styrke i vores sårbarhed, til at reparere vores beskadigede hjerter og til at forblive fyldte med kærlighed og håb”.

“Olivia inspirerer os til at finde styrke i vores sårbarhed, til at reparere vores beskadigede hjerter og til at forblive fyldte med
kærlighed og håb”
Martin Ron