15/12 2023

The Comedy Store x Drivhuset vender retur

I bedste Drivhus-stil kan publikum peppe deres søndag op med hyggelig lounge, god (tømmermænds)mad og international comedy med tre forskellige artister på scenen. AKKC’s samarbejde med Live Nation om at rykke det kendte, internationale standup-koncept The Comedy Store ind i Drivhuset på udvalgte søndage, havde stor succes på premieredagen i november med de tre internationale komikere Jarred Christmas, Christian Reilly, Sully O’Sullivan og med Abby Wambaugh som vært. Drivhuset blev forvandlet til en ægte tømmermænds-hule, hvor publikum kunne læne sig tilbage og få et godt grin i low key omgivelser.

Nu er de kommende datoer for The Comedy Store x Drivhuset fastlagt, og søndag 11. februar, søndag 12. maj og søndag 10. november kan publikum igen tage et velfortjent afbræk fra hverdagen og krydre søndagen med international comedy og god (tømmermænds)mad.

Hver omgang er der nye komikere på plakaten, og de internationale komikere, der går på standup-scenen søndag 11. februar 2024, bliver afsløret i starten af det nye år.

En low key og sjov søndag
The Comedy Store er beskrevet som fødestedet for alternativ comedy i Storbritannien og har været et springbræt og startskud for utallige standup-stjerners karrierer, såsom Michael McIntyre, Eddie Izzard og Jimmy Carr. The Comedy Store fik sin debut i Danmark på Bremen Teater i november 2021, og har nu også haft sin debut i det nordjyske.

The Comedy Store x Drivhuset er opskriften på den perfekte søndag, hvor man fra kl. 16 kan hygge sig i de rolige loungeomgivelser med et brætspil, en kold cola og en pose chips, før Restaurant AKKC by MEST kl. 18 disker op med den lækreste (tømmermænds)menu. Fra kl. 19.30 står den på underholdning fra de tre internationale standup-komikere, så man er garanteret at slutte ugen af med et godt grin.

Billetter til The Comedy Store x Drivhuset søndag 11. februar 2024, søndag 12. maj 2024 og søndag 10. november 2024 kl. 18 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her og her. Billetprisen er 275 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

The Comedy Store

275 Kr.
Køb billet