menu

NBE Morgenmøde

Bliv klogere på Klimakrav i bygningsreglementet og LCA på et besøg hos Frandsen & Søndergaard

Hvilke klimakrav indføres i bygningsreglementet pr. 1. januar 2023, og hvordan påvirker kravene for alle nybyggerier?

Det er en stor fornøjelse at invitere til NBE morgenmøde hos Frandsen & Søndergaard den 27. januar, hvor du kan høre mere om de nye klimakrav og livscyklusanalyser som indføres i bygningsreglementet pr. 1. januar 2023.  

Du vil både blive klogere på kravene, hvor de stammer fra samt hvilke vejledninger, der er udarbejdet om emnet. Du vil dernæst høre om hvad en LCA er, hvad analysen dækker over og hvilket værktøj man kan bruge til at udføre analysen. Der vil være lidt om datagrundlaget bag analysen, og hvordan man som producent/leverandør kan forbedre sine konkurrencevilkår – herunder miljøvaredeklarationer/EPD’er.

Afslutningsvis bliver der kigget i krystalkuglen med forudsigelser på, hvordan Frandsen & Søndergaard tror, at disse krav får betydning for byggebranchen fremadrettet.

Oplægget vil centrere sig om
- De nye klimakrav 2023
- LCA - hvad er det?
- Generisk data vs. specifikke data
- EPD’er: Et konkurrenceparameter
- Et kig ind i fremtiden

Program
Kl. 07.30–08.00: Velkommen til Frandsen & Søndergaard og netværk.
Kl. 8.00–08.40: Oplæg fra Frandsen & Søndergaard samt spørgsmål
Kl. 8.40–09.00: Netværk, kaffe og tak for i dag

Tidspunkt
Fredag den 27. januar 2023 kl. 07.30 – 09.00

Adresse
Voergårdvej 8, 9200 Aalborg

Tilmeldingen er lukket

Billetkontor: +45 9935 5566