Europahallen kan nemt tilpasses til dine præferencer med forskellige opstillinger, så dit arrangement bliver lige, som du vil have det.
Hvad nu hvis du får flere deltagere end forventet? Intet problem! Udover de 564 pladser i salen, har vi 75 balkonpladser tilknyttet i lokalerne 1.10 Tyren og 1.11 Gåsepigen. Her får dine gæster et godt udsyn til scenen.
Europahallen er dog mere end bare praktisk. Den er både hyggelig, flot og fleksibel, hvilket gør den til den perfekte kulisse for enhver begivenhed. Middage, shows, fester, møder, messer – mulighederne er uendelige.
Derudover har Europahallen udsigt til Kildeparken – en smuk, grøn oase midt i byen, som gør dit arrangement ekstra specielt.
Udenfor Europahallen finder du vores lyse foyerområde. Europahallens foyer er et fantastisk sted til alt fra velkomstdrinks til kaffepauser, og den har en direkte adgang til vores forplads.
Så uanset om du er på jagt efter det perfekte sted til firmafester, møder, kongresser eller messer, er Europahallen det ideelle valg.
Adgang til Aalborghallen og Europahallen aftaler vi ved indgåelse af kontrakt.
For at sikre de bedste faciliteter for vores gæster er både Aalborghallen og Europahallen udstyret med AV-udstyr, der blandt andet tæller storskærmsprojektor/lærred og mikrofoner.
Dertil kommer selvfølgelig gratis wi-fi.
Placeringen af forplejningen til dit arrangement afhænger i høj grad af, hvilken forplejning du har valgt samt
antallet af deltagere. Derfor vil vi altid tage en dialog om det, så vi finder den bedste løsning for dit arrangement.
Som arrangør i huset har du mulighed for at få opbevaret gods, hvis der er behov for det.
Hvornår det kan leveres, og hvor meget vi har mulighed for at opbevare, afhænger af forskellige faktorer – og vi står selvfølgelig klar til at vejlede dig.
Der er mange muligheder for elektronisk skiltning, når du afholder dit arrangement i
Aalborghallen eller Europahallen. Vores skærme over de to sale samt tilhørende foyer er inkluderet i prisen.
Derudover er det også muligt at tilkøbe eksponering på andre skærme.