Når det kommer til at skabe en uforglemmelig oplevelse, er 1.10 Tyren nøglen til at give dine gæster perfekt udsyn.
Den charmerende balkon er både knyttet til Europahallen og 1.12 Torvet, og der er både mulighed for fladt gulv og podieopbygning. Skulle deltagerantallet i Europahallen overstige dine forventninger er det muligt at udvide med ekstra balkonpladser i 1.10 Tyren. Lokalet benyttes ofte som mødelokale i forbindelse med et arrangement i Europahallen.
Med optimalt udsyn til scenen i Europahallen og den store centerskærm, kan dine gæster opleve hvert øjeblik af begivenheden i komfort.
Uanset om det er til en konference, en forestilling eller en stor fest, vil balkonen 1.10 Tyren tage arrangementet til nye højder.
I AKKC har vi navngivet vores mange lokaler efter Aalborgs kendte vartegn. 1.10 Tyren er opkaldt efter Cimbrertyren, statuen der står på Vesterbro, tæt ved byens shoppinggader. Statuen blev skænket til minde om den gamle spritfabrik, der engang lå der, hvor tyren står i dag. Cimbrertyren symboliserer Aalborg styrke, og derfor måtte vi selvfølgelig have en af vores balkoner navngivet efter den.
Som udgangspunkt har du adgang til dit lokale, når du ønsker det. Vi skal blot vide tidspunktet, så lokalet står helt skarpt til din ankomst.
Alle vores lokaler på 1. og 2. sal er installeret med AV- og videokonferenceudstyr, som er programmeret til, at du som gæst selv kan sætte det i gang.
Men det er selvfølgelig også muligt at booke en tekniker til en fast timepris i det tidsrum, du ønsker.
Vi står altid til rådighed for vores gæster både før, under og efter mødet. Det gælder selvfølgelig også for dig, når du afholder et arrangement i et af vores lokaler på 1. og 2. sal.
Hvis vi ikke er at finde på gangen, kan du blot løfte røret på den fastinstallerede telefon i lokalet. Så kommer du i kontakt med hjælp med det samme.
For at sikre de bedste faciliteter for vores gæster har vi fastinstalleret AV- og videokonferenceudstyr, der blandt andet indebærer storskærmsprojektor/lærred eller tv-skærm, videokonferenceudstyr samt mikrofoner i vores større lokaler. Dertil kommer selvfølgelig gratis wi-fi og bluetoothforbindelse til højtalerne.
Udenfor hvert lokale på 1. og 2. sal er der mulighed for elektronisk skiltning med tekst eller logo, mens dit arrangement også vil fremgå af vores skærme i forhallen.
Derudover er det også muligt at tilkøbe eksponering på andre skærme.
Placeringen af forplejningen til dit arrangement afhænger i første omgang af hvilken forplejning, du har valgt. Har du valgt vores mødepakke, vil størstedelen af forplejningen blive serveret fra vores lækre buffetområde på 1. sal.
Har du derimod selv sammensat din forplejning, bliver den serveret udenfor lokalet.
Derudover er det selvfølgelig altid muligt at tage en dialog med os, hvis du har andre ønsker.