30/04 2026

Satire, fællesskab og fuld vækkelse: r8Dio rammer Aalborg

Med millioner af lytninger og en dedikeret fanskare i ryggen tager Kasper Nielsen og Brian Lykke deres kultunivers r8Dio til scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 12. marts, hvor karaktererne Allan Sindberg og Klavs Bundgaard inviterer publikum ind i et stort, satirisk fællesskab, der balancerer skarpe grin, improvisation og det uforudsigelige i en helt særlig liveoplevelse.

Der er lagt op til en aften ud over det sædvanlige, når r8Dio fredag 12. marts kl. 18.30 indtager AKKC’s Europahallen med deres nyeste livesatsning ’Vækkelsesshowet’. Bag det populære univers står Kasper Nielsen og Brian Lykke, der endnu engang inviterer publikum ind i deres særegne blanding af satire, improvisation og skæv virkelighed.

Et show – eller en bevægelse
r8Dio-universet har på få år udviklet sig til et sandt kultfænomen med en stor og dedikeret fanskare. Med karaktererne Allan Sindberg og Klavs Bundgaard i front har duoen skabt et univers, der både lever som podcast, radio og tv, og nu også som et liveformat, der tager publikum med helt ind i maskinrummet.

I Vækkelsesshowet skrues der yderligere op. Her er ambitionen ikke blot at underholde, men at samle publikum i noget, der minder om en bevægelse. Med inspiration fra politiske rallies og massebryllupperne fra Moonbevægelsen bliver Europahallen rammen om en oplevelse, hvor fællesskab, nærvær og humor går hånd i hånd.

– Vi vil vække de vildfarne. Hvis du går rundt i tågerne og savner mening, så vil vi gerne sige: Kom og vær en del af vores fællesskab. Her er der plads til dig, siger programchef, leder og DJ Allan Sindberg om Vækkelsesshowet.

Forvent det uventede
Hvis man spørger r8Dio selv, er forventninger en farlig størrelse. Derfor lover de heller ikke andet, end at publikum bliver overraskede. Showet er båret af improvisation, skarpe observationer og den særlige energi, som opstår i mødet mellem scene og sal.

Uanset om man er dedikeret lytter, kender universet fra Skuldborg eller podcasten Undskyld vi roder, eller blot er nysgerrig på en anderledes comedyoplevelse, så er der med Vækkelsesshowet lagt op til en aften, hvor grinene får frit spil, og hvor publikum bliver en del af noget større.

Spørgsmålet er bare: Er du klar til at blive vækket?

Billetter til r8Dio – Vækkelsesshowet fredag 12. marts 2027 kl. 18:30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag og fredag kl. 13-15, via. [email protected] eller her. Billetprisen er 355 kr. inkl. gebyr. Der pålægges et ’fri transport gebyr’ på. 7 kr. pr. billet. Der sælges et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat fra mandag 4. maj.

r8Dio

355 kr.
Comedy StudyTickets
Køb billet