18/12 2024

Populært irsk folkeband vender retur til AKKC

Publikum kan se frem til en aften med fællessang og energifyldte keltiske toner, når The Kilkennys for ottende gang gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) lørdag 1. november 2025.

The Rocky Road to Dublin, Whiskey in a Jar, The Parting Glass, South Australie og mange, mange flere. Europahallen i AKKC forvandles for en stund til en irsk pub med festlige, irske toner, når det populære band The Kilkennys vender retur til Aalborg.

The Kilkennys, med de fire medlemmer Dave Cashin, Josh O’Loughlin, Mick Martin og Tommy Mackey, har siden 2012 besøgt AKKC hele syv gange, hvor de har begejstret nordjyderne med deres unikke mix af traditionel folkemusik og moderne irsk pop.

Nu vender de populære irske musikere tilbage til AKKC lørdag den 1. november 2025 til endnu en uforglemmelig koncertoplevelse. Publikum kan forvente en bred palet af instrumenter lige fra banjo og mandolin til sækkepibe og fløjte – samt harmonier, der rammer lige i hjertet på både unge og ældre.

Irisk musik med hjerte, sjæl og fællesskab
The Kilkennys er ikke blot et band; de er en oplevelse. Med rødder i den keltiske musikarv og en moderne twist formår de at forvandle enhver koncert til en folkefest, hvor publikum inviteres til at synge med og klappe i takt.

Det bliver en gennemført, irsk aften. Allerede inden showet starter, kan publikum nemlig sammen begynde den gode stemning ved at tilkøbe en lækker, irsk-inspireret menu fra Restaurant AKKC by MEST til 235,- inkl. gebyr pr. person.

Maden serveres ved bordene i salen og publikum kan se frem til Irish Stew lavet med reduceret øl, røget svinenakke, sprøde grøntsager og irsk lammebov samt persille og friske urter, hertil ristede kartofler a part.

Populært folkeband
Kvartettens energiske optrædener og fængende vokaler har gjort The Kilkennys til et elsket band verden over. Gennem årene har de opnået international anerkendelse og turneret i både Europa og USA.

De har uden tvivl også fundet vej til de nordjyske hjerter – hver gang The Kilkennys har gæstet AKKC, har koncerterne nemlig været helt udsolgt, hvilket vidner om deres evne til at skabe en særlig forbindelse til publikum.  

Billetter til The Kilkennys i AKKC/Europahallen lørdag 1. november 2025 kl. 20 er i salg og kan købes via akkc.dk eller i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566. Billetprisen er fra 280 kr. til 330 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets til halv pris.

The Kilkennys

280-330 kr.
Køb billet