08/05 2019
Overraskende mulighed for Maroon 5 billet
I denne uge kom der så mange tekniske specifikationer fra Maroon 5’s management, at arrangøren turde sætte de sidste godt 1000 billetter i salg.
Koncertpladsen har fra start været godkendt til lidt flere publikummer, men da det er den første koncert på Europa Touren Red Pill Blues Tour og koncerten som eneste sted er udendørs i Mølleparken i Aalborg, har der været nogle andre forhold at tage hensyn til i denne planlægning end hos de andre store europæiske spillesteder.
Da arrangøren kunne melde udsolgt, blev der oprettet en venteliste, og de har de seneste 24 timer kunnet købe billetter, og nu sælges de resterende. Heraf er nogle få billetter i Golden Circle og resten er almindelige ståpladsbilletter.
Koncerten arrangeres af Open Air i Mølleparken i samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center samt Live Nation, og billetterne kan købes via akkc.dk eller billetlugen.dk fra torsdag kl. 12.00.