menu

Få erfaring med erhvervslivets marketingopgaver

Kunne du tænke dig at være i praktik i et interessant hus, hvor der altid er fart over feltet? Har du et grafisk skarpt blik og kan lide at arbejde med grafik og video – samtidig med at du kan skrive kort og præcist?  Så har marketingafdelingen i AKKC brug for dig fra midten af august!  

Du får som praktikant mulighed for at prøve kræfter med opgaver i en marketingafdeling, hvor vi arbejder med alle former for betalt markedsføring. Der vil være særligt fokus på grafiske opgaver.

Opgaverne inkluderer:
- at lave grafik til SoMe ads i form af billeder og video (typisk via online tool til formålet) 
- at skrive tekster til bannere, print-annoncer og SoMe ads – og opsætte sidstnævnte
-
at redigere fotos og klippe video 
- at udforme præsentationer fx til salg eller af koncepter 
- at lave grafik for kommende shows og opsætte det på skærme 
- at rette og opsætte annoncer til aviser og magasiner – typisk baseret på tidligere annoncer eller skabeloner
-
der vil desuden være ad hoc-opgaver, som dukker op fra resten af det pulserende hus  

Vi forventer ikke, at du er færdiguddannet i alle discipliner, men vi arbejder sammen og hjælper hinanden!

Hvis grafiske værktøjer ikke har været en del af dit pensum, har du måske taget kurser og leget med dem på egen hånd? Det er i hvert fald en fordel, at du er ret hjemmevant i de kendte Adobe-programmer.

Vi bruger dog ofte online baserede tools med skabeloner for at holde den grafiske linje – derfor er det vigtigste, at du har sans for grafisk opsætning!  

Vi skriver desuden selv vores tekster til annoncer m.v. - både i print og online. Så er du god til at skrive både korrekt, direkte og kort, så er det en kæmpe fordel. 

Opsummeret: Som praktikant i marketing hos AKKC skal du…
- være klar til varierende opgaver – men også at være helt OK med, at der kan være 8 opgaver om at lave Facebook-annoncer i træk
- være i gang med en kommunikationsfaglig eller grafisk uddannelse
- have god grafisk forståelse og noget erfaring, praktisk eller fra kurser
- kunne skrive levende, fejlfrit – og kort, men letlæseligt 

Lyder ovenstående som noget for dig, så send en ansøgning via dette link senest fredag 3. juni - vedhæft dit CV og gerne et grafisk portfolio hvis muligt.

Fortæl lidt om, hvorfor du gerne vil prøve kræfter med opgaverne i AKKC’s marketingafdeling. Vi forventer at indkalde til samtaler start juni, hvor du vil møde os to, der udgør marketingafdelingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til chb@akkc.dk.

Med venlig hilsen 

Aalborg Kongres & Kultur Center 
Christian Haugaard Brix 
Marketing manager

Administration (kl. 9-15.30): +45 9935 5555