Mads Langer tilføjes 'Drive in - Live' programmet

tirsdag 12. maj 2020 (Pressemeddelelse udsendt af Live Nation): Han var den første i verden, der tog ’drive in’ koncertkonceptet til sig, og historien går i skrivende stund viralt i hele verden med artikler og interviews i bl.a. L.A. Times, New York Post, BBC, NME og Forbes Magazine. Nu er Mads Langer igen klar, denne gang i både København, Herning, Aarhus, Aalborg og Odense, som en del af ’DRIVE IN – LIVE’ scenen.

København – 20. MAJ
(Københavns Lufthavn - Parkering P19)

Herning – 29. MAJ
(Landsskuepladsen ved MCH)

Aarhus – 30. MAJ
(P-Scenen på Tangkrogen)

Aalborg – 5. JUNI
(Aalborg Lufthavn - Parkering P3)

Odense – 12. JUNI
(Jyske Bank Arena - Parkering)

Selv er Mads Langer overvældet af den store interesse for den nye koncertform:

’Der gik ikke lang tid, før nyheden om min drive in koncert havde nået nogle af de allerstørste medier i verden. Det er sjovt, og også lidt vildt, at tænke på hvor hurtigt det kan gå. Der bliver ved med at vælte interviews ind fra hele verden. Det er en kæmpe glæde for mig at kunne være med til at sprede lidt solskin udover denne ellers meget specielle tid!’ 

VENDER KRISEN TIL ET EVENTYR
Coronakrisen afbrød Mads Langer midt i en igangværende koncertrække:

’Jeg var midt i en omfattende Danmarks/Europa turné, da Coronakrisen satte en brat stopper for alle mine koncerter. Så det, at jeg alligevel kan komme rundt i Danmark og spille for mit publikum, er helt fantastisk. Jeg har helt fra start prøvet at være kreativ og vende krisen til et eventyr’ siger Mads Langer.

Selvom der er en ’forrude’ imellem artisten og publikum, så kan ’drive in’ konceptet altså også noget helt særligt:
  
’drive in’ konceptet kan noget andet end de traditionelle koncerter. Jeg oplevede, at der faktisk blev skabt et ret intimt rum mellem mig og publikum, da jeg spillede min første ’drive in’ koncert. Det er som at spille for 4 mennesker – bare gange 600’ siger Mads Langer. 

Mads Langer kan opleves i København, Herning, Aarhus, Aalborg og Odense i perioden 20. maj. – 12. juni. 

HVORDAN KOMMER DET TIL AT FOREGÅ?
’DRIVE IN – LIVE’ arrangementerne er designet til at overholde alle officielle anbefalinger, så publikum roligt kan nyde de mange koncerter, comedyshows og familieoplevelser landet over. Da ’DRIVE IN – LIVE’ arrangementerne skal opleves fra egen bil, og med den anbefalede afstand, så vil publikum komme lidt længere væk fra scenen end ved en traditionel koncert. Derfor er scenen bygget ekstra høj, så udsynet bliver bedst muligt for alle, ligesom 3 storskærme vil gøre oplevelsen ekstra god.

Arrangementerne vil have plads til ca. 600 biler pr. gang, der kan høre lyden igennem deres bilradio.

STÆRKE PARTNERE GÅR SAMMEN
’DRIVE IN – LIVE’ konceptet er et samarbejde mellem Københavns Lufthavn, Live Culture, Kulturaktører i Aalborg, MCH Herning og Live Nation Danmark.

Læs mere om de enkelte arrangementer på: www.driveinlive.dk 

Foto: Camilla Lundbye

Billetkontor (Mandag-torsdag 10-16 fredag 10-15): +45 9935 5566