menu

Dizzy Mizz Lizzy koncertturné reddet og flyttet til julemåneden

tirsdag 24. marts 2020 Koncerten med Dizzy Mizz Lizzy i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag den 4. april er netop bekræftet flyttet til fredag den 11. december. Det er lykkedes Live Nation og Dizzy Mizz Lizzy at finde nye datoer der udover Aalborg også indbefatter koncerten i Herning, København og Odense.

Efter hektisk aktivitet er det med et rigtigt stort smil, at AKKC nu kan fortælle de mange billetkøbere, at deres koncertoplevelse med Dizzy Mizz Lizzy er reddet.

Bandet annoncerede i september sidste år en turné til kun fire store danske byer, hvor Aalborg var første spillested 4. april, og derefter gik det i april videre til tre andre danske koncertarenaer.

Corona-krisen og de begrænsninger vi dermed har fået af regeringen og sundhedsmyndighederne i går, betød at koncerterne i april ikke kunne gennemføres. Sikkerheden for band, crew, teknikere, fans, og personale har været højeste prioritet for Live Nation og Dizzy Mizz Lizzy og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse med den prioritering.

Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til koncerten med Dizzy Mizz Lizzy i Aalborghallen fredag den 11. december.

Dizzy Mizz Lizzys nye album, 'Alter Echo' der udkom i fredag 20. marts og ligger på nuværende tidspunkt nummer ét i Japan. Albummet har desuden fået 5 stjerner af GAFFA og Jyllands-Posten samt 4 stjerner af Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet.

Dizzy Mizz Lizzy har en stak Special Tour Edition-vinyler, som de har fået produceret til den planlagte Arena-tour. I lyset af de ændrede live-planer, kan de farvede vinyler forhåbentlig skabe større glæde ved at blive sat til salg nu. De står klar på hylderne så snart din lokale pladebutik får dem hjem.

Albummet kan også streames her: DizzyMizzLizzy.lnk.to/AlterEcho

Billetkontor: +45 9935 5566