Fuhlendorff forkæler lattermusklerne

onsdag 26. september 2018 Christian Fuhlendorff er tilbage med anden del af sit komedieshow ’Fuhlendorff – går over i verdenshistorien 2’, hvor han igen forkæler lattermusklerne til det ypperste med sine anekdoter om, hvorledes vi danskere har valgt at skabe samfundet omkring os. ’Fuhlendorff – går over i verdenshistorien 2’ kan opleves fredag 12. oktober og lørdag 13. oktober 2018 kl. 19 i Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Fuhlendorff – går over i verdenshistorien 2 er en viderebygning på showet Fuhlendorff – går over i verdenshistorien. Hvor Fuhlendorff i det første show tog sit udgangspunkt i skabelsen af mennesket, vil anden del af showet fokusere på skabelsen af samfundet omkring os.

Publikum kan glæde sig til et godt grin, når Christian Fuhlendorff optræder med anden del af showet Fuhlendorff går over i verdenshistorien, som allerede har fået 5 ud af 6 stjerner fra Politiken med ord såsom ”fremragende morsomt” og ”djævleblændt dygtig standupkomiker”.  Første del af showet resulterede i anmeldelser på 4 ud af 6 stjerner fra BT og 5 ud af 6 stjerner fra Politiken, så man kan roligt sige, at Fuhlendorff igen har skabt et hylende morsomt standup-show.

Fuhlendorffs karriere
Christian Fuhlendorff fik sit gennembrud i 2007 med Mit første one man show, hvorefter hans karriere tog fart. Han har optrådt i diverse TV-shows såsom TV2’s Rundt på Gulvet og TV2 Zulu’s Kristian, som han selv var idemand bag, tekstforfatter til og desuden spillede hovedrollen i.

Endvidere har han lavet radio, hvor han har medvirket i Tjenesten på P3 og været morgenvært på The Voice sammen med Dennis Ravn.

Billetkontor (Mandag-torsdag 10-16 fredag 10-15): +45 9935 5566