menu

Specialklassen lurer lige om hjørnet

mandag 06. marts 2023 Nu varer det ikke længe, før publikumsmagneten Specialklassen indtager Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med hele to omgange af deres show Intet Aftalt 31. marts og 1. april. Specialklassen har lagt salen i Aalborg ned af grin flere gange, og også på AKKC’s sociale medier slår de rekorder.

Det nordjyske publikum kan allerede nu begynde at lade op og træne mavemusklerne til en aften med latterkramper, når Specialklassen gæster Europahallen i AKKC fredag 31. marts og lørdag 1. april kl. 20. Den populære impro-trio bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup har i over 12 år dannet den populære trio Specialklassen, og i Aalborg er de så populære, at der ikke en gang gik en måned før deres første show blev udsolgt. Siden er hele to ekstrashows føjet på plakaten.

Slår rekord på AKKC’s sociale medier
Specialklassen må siges at være sande impro-konger, og deres speciale er netop at gå på scenen uden manus og tage imod sjove stikord fra publikum, som er med til at forme, hvordan aftenens sketches, sange og scener skal udspille sig. På den måde er to shows med Specialklassen aldrig ens.

At Specialklassen kan få danskerne til at grine, beviste de blandt andet i TV2-showet Året der gak i 2020, da de gik på scenen med en satirisk sketch, hvor Rasmus Søndergaard agerede døvetolk. AKKC har delt det sjove klip to gange på sin Facebook-side, og begge gange er klippet gået viralt og har slået tidligere rekorder for antal visninger på AKKC’s side. Den ene gang med 449.000 visninger og anden gang med 387.500 visninger – dertil kommer flere end 9.000 reaktioner samt 2400 delinger, så det er nogle yderst populære herrer, der snart lægger vejen forbi Aalborg.

Billetter til Specialklassen Intet Aftalt fredag 31. marts og lørdag 1. april 2023 kl. 20:00 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 280-320 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor: +45 9935 5566