menu

Peter Werner værner om Aalborg

onsdag 08. februar 2023 Det bliver top underholdende, når standupkomiker Peter Werner bringer sit første one-man-show ”Werner Om Dig” til Det Lille Teater i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 2. november 2023.

Det har været eftertragtet blandt fans, og nu er det en realitet. Peter Werner er endelig klar med one-man-showet ”Werner Om Dig”, der gæster Det Lille Teater i AKKC torsdag 2. november 2023.

Det er den danske komikers første one-man-show – noget han har drømt om siden barnsben. Werner har opvarmet for mange store danske komikere, men nu står han altså på egne ben, og bringer showet rundt til en række danske byer – inklusive Aalborg.

Showet du ikke vidste, du manglede i dit liv
Når Peter Werner går på scenen, har han blot ét mål for øje. Nemlig, at der skal grines fra start til slut. Og målet opnås nemt, når Werner fortæller tåretrillende historier om sine akavede møder med omverdenen.

- Showet kommer ikke til at handle om en skid andet end sjov og ballade. Det bliver en sammensætning af improvisation, bandeord, mine sjoveste ting hidtil og helt nye fortællinger fra mit liv. Det kan umuligt beskrives bedre - showet du ikke vidste, du manglede i dit liv. Jeg har aldrig glædet mig til noget, som jeg glæder mig til det her!, siger Peter Werner om det nye show.

Scenevant og erfaren
På trods af at ”Werner Om Dig” er Peter Werners første one-man-show, er han langt fra debutant på landets scener. Werner har været aktiv på den danske comedy-scene i 7 år, og har både en sejr i DM i standup 2021, titlen som et af ”De Nye Håb” ved Zulu Comedy Galla, en optræden på Smukfest for 40.000 mennesker og meget mere i bagagen.

Derfor er det med et væld af sjove anekdoter og livserfaring, at den danske standupper fra Sønderjylland drager på turné.

Så er der blot én sidste forespørgsel fra komikeren selv: medbring dem du holder af – bare ikke dine børn, please!

Billetter til Peter Werner i AKKC/Det Lille Teater torsdag den 2. november 2023 kl. 20 er i salg og kan købes her eller i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566. Billetprisen er fra 235 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor: +45 9935 5566