menu

Er din partner morder?

mandag 20. februar 2023 Tidligere drabschef ved Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, bringer sit medrivende foredrag om kvindedrab til Aalborg Kongres & Kultur Center tirsdag 24. oktober 2023. Mængden af kvindedrab er steget, men hvem skal vi egentlig frygte mest – den fremmede mand eller vores partner?

Drab på kvinder fylder rigtig meget i medierne for tiden – og desværre med god grund. For selvom det samlede antal drab falder, fylder netop drab på kvinder mere og mere.

I foredraget ”Er din partner morder?” går tidligere drabschef ved Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, nærmere ind i den type drabssager og de særlige forhold, der gør sig gældende.

Det sker i Europahallen tirsdag 24. oktober 2023 kl. 19.30, hvor han vil komme med konkrete eksempler samt fortælle om efterforskningsmetoder, mentalerklæringer, farlighed og motiverne bag drabene – både de sjældne fjerndrab og de hyppige (eks)partnerdrab.

Skræmmende statistikker
De fleste kvinder føler sig tryggere hjemme end på åben gade – og man skulle tro, at det var overensstemmende med de drabssager, der finder sted.

Men det er faktisk, i langt de fleste tilfælde, en partner eller eks-partner, der begår kvindemord – det såkaldte nærdrab. Det er uhyre sjældent, at drabene begås af en vildt fremmed.

Men det er paradoksalt nok den type drab, der fylder mest, og som vi er mest bange for.

Bent Isager-Nielsen dykker også ned i, om man overhovedet kan forebygge kvindedrab? Der er en del, der tyder på, at det er muligt.

Især (eks)partnerdrabene er ofte præget af op til otte trin frem til drabet. Otte trin, som den tidligere drabschef øger kendskabet til under foredraget.

Tidligere drabschef
Bent Isager-Nielsen er forhenværende politiinspektør og efterforskningschef samt tidligere drabschef ved Rejseholdet. Han er en af landets bedst kendte politifolk, og har blandt andet ageret vært i DR-programmerne ”Når mænd slår kvinder ihjel” fra 2019.

Her gennemgår han sammen med andre eksperter en række konkrete sager. Siden da har flere grusomme sager om kvindedrab desværre fyldt i mediebilledet.

Billetter til Er din partner morder? tirsdag d. 24. oktober 2023 kl. 19.30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 270 kr. inkl. gebyr. Study Tickets kan købes via akkc.dk. Læs mere på akkc.dk/study.

Billetkontor: +45 9935 5566