menu

Autentisk Bee Gees-hyldestkoncert til Aalborg

torsdag 16. februar 2023 Stayin’ Alive, Night Fever, More Than a Woman, How Deep Is Your Love og mange flere. Bee Gees Legacy, der består af tre italienske brødre, genopliver den populære gruppes hits i et tribute-show, som lægger vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 18. marts kl. 20 til en underholdende aften af høj musikalsk kvalitet.

Endelig sker det! Efter flere omrokeringer på grund af Covid-19 er det endelig blevet tid til, at Bee Gees Legacy - The Bee Gees Music Celebration! løber af stablen på Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) store scene lørdag 18. marts 2023.

Publikum kan se frem til en underholdende aften, hvor alle Bee Gees’ store hits vil blive hyldet. Denne hyldest til Gibb-brødrene leveres af The Italian Bee Gees, som består af de tre italienske brødre Pascale, David og Walter Egiziano. De startede deres Bee Gees-projekt tilbage i år 2000, og har siden givet mere end 700 koncerter i flere lande.

Anerkendt og autentisk projekt
Bee Gees Legacy har fået meget anerkendelse for deres autentiske og respektfulde fortolkninger af den legendariske gruppes store bagkatalog. Det italienske coverband er faktisk så overbevisende i deres performance, at originalmedlemmet Robin Gibbs’ søn, Robin-John Gibbs, har valgt at blive en del af projektet. Det gør han som producer på showet og som gæst på scenen.

Legendariske gæster
De tre brødre får også selskab af flere velkendte ansigter under showet. Den legendariske keyboardspiller Blue Weaver, der i sin tid spillede sammen med Bee Gees og var medforfatter på flere af deres sange, har valgt at tage del i Legacy-projektet.

Weaver blev inviteret med til et af The Italian Bee Gees' shows for otte år siden og har turneret med dem lige siden. Helt ekstraordinært gæster guitaristen Vince Melouney også den danske turné.

Vince Melouney var guitarist i Bee Gees, da de peakede første gang i 1967-1969, og han spillede også guitar på indspilningerne af Bee Gees’ albums i den periode.

Billetter til BEE GEES LEGACY - The Bee Gees Music Celebration! lørdag d. 18. marts 2023 kl. 20:00 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er fra 230 kr. til 430 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor: +45 9935 5566