menu

Jimmy Carr udskyder show i Aalborg

onsdag 08. juni 2022 På grund af uforudsete årsager er den engelske komiker Jimmy Carr nødsaget til at udskyde sit show på fredag 10. juni i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Den engelske komiker Jimmy Carr skulle have gæstet AKKC’s store scene i Aalborghallen på fredag 10. juni, som det eneste show i Danmark, men han må nu se sig nødsaget til at udskyde showet på grund af uforudsete årsager.

Flyttes til anden dato
Det bliver dermed anden gang, at Jimmy Carrs show Terribly Funny udskydes i Aalborg. Covid-19 var årsagen til første flytning, og selvom det ærgrer AKKC, at showet nu igen må udskydes, er der forståelse for fredagens aflysning.

- Det er klart, at vi ærgrer os på vores publikums vegne. Vi havde glædet os til at få et godt grin sammen med dem til Jimmy Carrs show på fredag, og vi ved, at der er mange, der kommer langvejs fra, da det er det eneste show i Danmark. Men vi kan godt forstå Jimmy Carrs beslutning om at udskyde showet på grund af de uforudsete årsager, og vi arbejder på at finde en ny dato, hvor Jimmy Carr kan gæste Aalborg, forklarer Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

AKKC har kontaktet alle billetkøbere direkte via mail med yderligere information om flytningen af showet, samt hvordan de skal forholde sig.

Billetkontor: +45 9935 5566