menu

Vilde med Harry Potter: Ekstra koncert sættes i salg

mandag 01. marts 2021 Stor begejstring for The Music of Harry Potter – The Magical Experience udløser nu en ekstra livekoncert med The London Philharmonic & Symphonic Film Orchestra i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag 21. november kl. 15.30.

Nyheden om en livekoncert med The London Philharmonic & Symphonic Film Orchestra begejstrede de nordjyske Harry Potter fans. Den store efterspørgsel har ført til en ekstra koncert i Aalborg som et led i koncertens Europaturné.

Det ekstra liveshow i Aalborghallen ligger på en søndag eftermiddag, så nu er der ekstra mulighed for at tage også mindre børn med ind til en stor liveoplevelse.

Publikum kommer til at opleve al den bedste musik fra to Harry Potter musicals og alle otte spillefilm. Ekstrakoncerten inkluderer udover orkester, kor og solister ligeledes én af skuespillerne, der spillede et medlem af Wesley-familien.

Hvilket medlem af Weasley-familien, der vil være live på scenen i Aalborg, må vi vente med at afsløre.

Alle Harry Potter-fans er garanteret kuldegysninger, når koncerten bringer dem ind i Harry Potters univers med venskab, eventyr, kærlighed og samhørighed i magiens farlige verden.

Publikum vil nemlig opleve en avanceret lys-, lyd- og laser-iscenesættelse samt en unik lyddimension, der uden tvivl vil tryllebinde enhver Harry Potter-fan.

Billetkontor: +45 9935 5566