menu

Verdens bedste hyldestshow af Dire Straits tilbage i Aalborg

mandag 04. oktober 2021 Alle, der elsker Mark Knopfler og hans gamle band, kan godt se frem til en fest af en hyldestaften af det verdenskendte band. Det svenske hyldestband A Tribute to Dire Straits fyrer nemlig op for nogle af rockverdens største hits med koncerten Brothers in Arms, når de gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag 31. oktober kl. 20.

Billetterne var revet væk, da A Tribute to Dire Straits spillede det ene hit efter det andet for en fyldt sal i AKKC i 2019. Verdens bedste hyldestband af Mark Knopflers succesrige band er igen klar til at give den fuld gas på scenen.

Stribevis af hits
I bedste Knopfler-stil leverer hyldestbandet sange fra et af verdens bedst sælgende albums ”Brothers in Arms”. Det højtelskede album fra 1985, som showet henviser til, rummer hits som Walk of Life, Money for Nothing og mange flere.

Publikum er garanteret stribevis af Dire Straits allerstørste hits, når hyldestbandet spiller i AKKC. Så alle, der elsker det berømte band, og ikke mindst den prisvindende Mark Knopfler, har virkelig noget at se frem til.

Verdens bedste hyldestshow til Dire Straits
Dire Straits musik lever i bedste velgående videre takket være de talentfulde musikere fra det svenske band A Tribute to Dire Straits, som har begejstret tusindvis af fans gang på gang.

Hyldestbandet består af Totte Rajamäki, Stefan Jonsson, Sven Hammarström, Ola Johansson, Janne Stål og Martin Lindqvist, der mestrer guitar, bas, saxofon, keyboard, trommer og Knopflers sangstemme til et niveau, som kun kan tage publikum tilbage til det berømte bands storhedstid.

De roses af både publikum og anmeldere for deres fortolkninger af en af 80’ernes helt store musikgrupper. A Tribute to Dire Straits show bliver den bedste hyldest til Mark Knopflers legendariske band nogensinde, lover de svenske musikere.

- Inden denne tour har vi skåret alt til for at levere det største og bedste, vi nogensinde har gjort, siger sangeren Totte Rajamäki.

Billetter til A Tribute to Dire Straits – Brothers in Arms Tour søndag 31. oktober kl. 20 i AKKC/Aalborghallen kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-14 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er fra 230 kr. til 370 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566