menu

Nordens dronning af countrymusik tilbage i Aalborg

onsdag 08. september 2021 Kalder alle countryfans! Der er lagt op til en kæmpe countryfest, når de succesfulde norske countryartister Heidi Hauge og Arne Benoni sammen med danske Johnny Hansen giver den gas med countrygenrens folkelige toner i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag 3. oktober kl. 15.

Den fælles koncert har været udsat, men nu er det endelig tid til, at nordens bedst sælgende countrystjerner gæster AKKC med den stemningsfulde musik. Det er populære musikere, der går på scenen.

I første del af countrykoncerten står Heidi Hauge og Arne Benoni sammen for at optræde for sine danske fans, imens Johnny Hansen sammen med bandet Country Friends lukker festen med stribevis af hits.

Kongen og dronningen af norsk country
Arne Benoni og Heidi Hauge er kongen og dronningen af norsk countrymusik, og har begge både guld og platinplader samt optrådt i flere lande rundt om i verden. I AKKC står de to sammen på scenen og tager countryduetterne til kongelige højder.

Benoni har turneret i Europa og USA. Han har indspillet musik med countrylegenderne Dottie West og Lynn Anderson og optrådt på den prestigefyldte scene på The Grand Ole Opry i Nashville samt spillet på Wembley Arena i London flere gange.

Hauge har med stor succes turneret i Tyskland, Danmark og Polen, hvor hun har store fanskarer. I forbindelse med Aalborg Countryfestival gæstede hun i efteråret 2016 AKKC, og det er efter eget ønske, at hun nu vender tilbage og fyrer op for countryfesten for de danske fans.

Stribevis af countryhits
Johnny Hansen, kendt fra det populære dansebands Kandis, spiller sammen med Country Friends det ene countryhit efter det andet. Johnny har høstet ros for sine optrædener med countrygenren, som han med stor succes og stående applaus har turneret landet rundt med.

Sangerens stemme og karisma passer lige ind i countryverden. Man kan ikke sidde stille, når Johnny Hansen forener sin charme fra dansktoppen med den friske countryenergi i en musikalsk countryfest.

Billetter til Countrykoncerten søndag 3. oktober i AKKC/Aalborghallen kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-14 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 430 kr. inkl. gebyr.

Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566