10.15-10.30
Elektrificeringens rolle i elnetudvikling og elforsyningssikkerhed v. Bjarne Brendstrup, Senior Director, Energinet
Den grønne omstilling kræver både øget elektrificering af samfundet og en kraftig udbygning af vedvarende energi. Det stiller nye krav til elnettet, som skal kunne håndtere større belastning, mere fluktuerende elproduktion og et højere behov for fleksibilitet.
Samtidig giver omstillingen også anledning til en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre elforsyningsikkerheden, herunder behov for øget fokus på cybersikkerhed og automatiserede løsninger til fejlhåndtering.
Elektrificeringen er dermed ikke blot en klimaindsats, men en central drivkraft i transformationen af elnettet og i opretholdelsen af en stabil, fremtidssikret elforsyning.
10.30-10.45
WIS – Wind Industry Standardization v. Christian Munk Jensen, Sr. Project manager, Energy Cluster Denmark og Morten Baungaard Nielsen, Lead Project Manager, Vestas
Wind Industry Standardization er et branchedrevet samarbejde, der udvikler fælles standarder for værktøj og udstyr på tværs af vindindustrien. Målet er at effektivisere processer, reducere omkostninger og understøtte skaleringen af offshore vind.
Initiativet er finansieret af industrien selv med Siemens Gamesa og Vestas som sponsorer og med bred opbakning fra en række virksomheder. Energy Cluster Denmark faciliterer samarbejdet for at sikre stærk forankring i branchen og praktisk implementering.
Alle aktører i industrien er velkomne til at deltage og bidrage med idéer til nye standardiseringsprojekter. Tidligere på året blev der lanceret en fælles guideline for sea fastening. Aktuelle indsatser omfatter bl.a. standardisering af tårntransport og tårnsamling i installationshavne.
10.45-11.00
Spørgsmål og kort pause
11.00-11.30
Paneldebat om hvordan driftsdata kan omsættes til konkret værdi i arbejdet med grøn energi og bæredygtig forretningsudvikling.
Debatten giver indsigt i de teknologier og samarbejdsmodeller, der forbinder energidata med effektiv drift i blå erhverv. Bliv inspireret af virkelige cases og få viden om, hvordan driftsdata kan være nøglen til både innovation, grøn omstilling og forretningsmæssige gevinster.
Deltagere:
- Greenport North, og deres rolle som projektfacilitator.
- Teknologisk Institut, og deres rolle om en case med Hirtshals Stevedore
- Center Denmark, og deres rolle som digital infrastruktur partner