Nyd en lækker menu før eller efter forestillingen

I centrets Restaurant Papegøjehaven kan du nyde lækre menuer før eller efter vores forestillinger. På aftener med a la carte servering kan du vælge månedes stjernemenu eller dagens teatermenu. Der vil desuden være et kort med a la carte retter på aftenen.

Efter forestillingen kan du afslutte aftenen med frisksmurt smørrebrød, et stjerneskud eller den lækre natmadsbuffet/natmadsplatte. Under hver forestilling finder du link til den menu vi serverer i restauranten samt til bordbestilling.

Du kan også bestille bord via kontakt til Restaurant Papegøjehaven på tlf.: +45 9812 5499 eller via papegojehaven.dk

Pausedrinks

Bestil din pausedrink inden forestillingen og spring køen i baren over! 

Inden forestillingerne sælges pausedrinks i barerne i Forhal og Foyer. Du kan bestille og betale for dine drikkevarer på forhånd og de står klar på "Pausebordet" i pausen. Du kan vælge imellem øl, vand, husets vine, diverse spiritus samt drinks.

Bestil nemt med app'en Waiteer
Du kan også bestille pausedrinks via app'en Waiteer. App'en kan hentes gratis i App Store eller på Google Play. Når du skal købe din pausedrink åbner du blot app'en og vælger lokationen AKKC/Papegøjehaven, hvorefter du er klar til at købe dine pausedrinks. (Bemærk at brug af app'en Waiteer forudsætter at du har MobilePay på din telefon).

Nem-Pause - drikkevarer ad libitum i pausen
Restaurant Papegøjehaven tilbyder derudover konceptet Nem-Pause til udvalgte forestillinger. Med Nem-Pause kan du købe øl, sodavand, vin, isvand, kaffe/the og snacks ad libitum for kr. 65,- pr. person. Nem-Pause skal bestilles og betales inden forestillingen i barerne eller via app'en "Waiteer". Du finder Nem-pause området i Aalborghallens Foyer.

Al henvendelse vedr. Nem-Pause samt Waiteer bedes rettes til Restaurant Papegøjehaven på tlf. +45 9812 5499

Billetkontor: +45 9935 5566