Tirsdag 9. juni kl. 8-10
Med afsæt i et langt arbejdsliv som journalist, programudvikler og tidligere kanalchef deler Mikael Bertelsen til et morgenmøde sine erfaringer med ledelse, kreativitet og samarbejde – og ikke mindst vigtigheden af at turde fejle. For ifølge Bertelsen er fejltrin ofte vejen til udvikling, nye idéer og stærkere resultater.
Under overskriften “Kunsten at være menneske, medarbejder og leder” inviterer han jer med ind i refleksioner om arbejdsglæde, mod, relationer og begejstring i en travl hverdag. Med sin karakteristiske blanding af humor, eftertænksomhed og skarpe observationer giver han sit bud på, hvordan man skaber plads til både kreativitet og menneskelighed – uden at miste fokus på resultaterne.
Program
08.00: Netværk & morgenmad
08.30: Foredrag med Mikael Bertelsen
09.30: Netværk
10.00: Tak for i dag