Gør Kridtgraven til dit samlingssted!
Du finder det skønne mødelokale 2.03 Kridtgraven på vores 2. sal. Mødelokalet er et af vores mindre lokaler med plads til op til 16 personer og en perfekt fast bordopstilling, så det er lige til at rykke ind i og sætte sig til rette.
Der er desuden en stor touchskærm i lokalet.
Vi ved, at en lækker madoplevelse styrker oplevelsen af en god mødedag. Det er derfor ikke kun hjernen, der bliver fodret, når du holder møde i AKKC. Også smagsløgene får en oplevelse af en anden verden, når Restaurant Podium kreerer de lækreste anretninger, kager, brød og snacks – selvfølgelig med bæredygtighed i fokus. Det hele anrettes på buffetborde på gangarealet.
I AKKC har vi navngivet vores mange sale efter Aalborgs kendte vartegn. Det smukke naturområde Kridtgraven er, som navnet hentyder, en nedlagt kridtgrav. Området er fyldt med interessante planter og dyr, og er kendt for sin store sø med turkisblå vand. Kridtgraven er et hyggeligt udflugtsmål i storbyen.
- Op til 16 personer
- Fast bordopstilling
- Stor touchskærm

62 m2

16 personer

86″ clevertouch-skærm











