20/10 2025

MGP-feberen rammer Aalborg, når stjernerne tager på turné næste år

Stjernerne fra MGP 2026 bringer deres hits til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), når de lørdag den 9. maj indtager Aalborghallen. Nordjyske børnefamilier kan glæde sig til et festfyrværkeri af musik, lys og farver.

MGP Tour inviterer både store og små fans til at opleve næste års MGP-finalister optræde live i et show, der byder på alt det, der gør MGP helt særligt. Publikum kan godt begynde at glæde sig til en dag fyldt med sprudlende energi, masser af sangglæde og et fortryllende lysshow, når MGP Tour 2026 rammer Aalborghallen i AKKC lørdag den 9. maj kl. 15.

Mærk magien
Træd ind i MGP-universet, hvor stærke stemmer, flotte koreografier og storslået energi smelter sammen til ren magi. Publikum kan se frem til 1,5 times underholdning med næste års MGP-stjerner samt kendte værter, der guider alle godt igennem showet. Der bliver rig mulighed for at skråle med på alle de populære MGP-hits, mens de nye MGP-idoler folder sig ud på scenen med alt, hvad der hører til en MGP-fest. Her er der plads til både fællessang, dans og øjeblikke, der får nordjyske familier til at glemme tid og sted.

Ikke første gang i Aalborg
Det er slet ikke første gang at MGP-stjerner gæster Aalborg. Da MGP Tour rejste landet rundt i foråret, slog de også et smut forbi Aalborghallen, hvor de bragte et brag af en fest. Der blev fyret op for hele to shows, hvor salen begge gange var fyldt til randen med både festklædte børn og voksne, der sang med i kor. Så, forældre og bedsteforældre, kan godt sidde klar ved tastaturet, for at sikre sig billetter til forårets største børnefest.

MGP Tour 2026 er med siddepladser.

Billetter til MGP Tour 2026 lørdag den 9. maj 2026 kl. 15 i AKKC/Aalborghallen sættes i salg torsdag 30. oktober kl. 12, med presale fra mandag 27. oktober kl. 12. Billetter kan købes via billetlugen.dk eller på akkc.dk. Billetprisen er fra 195-445 kr. inkl. gebyr. Der pålægges et ’fri transport gebyr’ på 7 kr. pr. billet.

MGP Tour 2026

195-445 kr.
Familie­forestilling Show
Køb billet