05/11 2025

Legende vækkes til live: Johnny Cash Roadshow i hjertet af Aalborg

Fra de første toner af ’I Walk the Line’ til den sidste klang af ’Hurt’, fører Johnny Cash Roadshow publikum tilbage til Johnnys Cashs legendariske fængselskoncerter i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 14. november 2026 og giver nordjyske Cash-fans en uforglemmelig aften med tidløse klassikere.

Når Johnny Cash Roadshow gæster AKKC’s Europahallen lørdag 14. november 2026 kl. 20, kan publikum blandt andet se frem til tidløse klassikere som ’Ring of Fire’, ’Orange Blossom Special’ og ’A Boy Named Sue’. I det flotte hyldestshow genskabes Johnny Cashs ikoniske sange, der gjorde ham til en legende.

Cash lever videre
Det er den prisvindende Clive John, der går på scenen som selveste Johnny Cash, og sammen med sit band formår han med varme og oprigtighed at indfange ånden fra legenden selv – The Man in Black. Ved hans side står Ashley Cavell som June Carter, og sammen med musikere i verdensklasse, der spiller på Cash-ikoniske instrumenter såsom kontrabas, Fender Telecaster, trommer, klaver og trompet, skaber de en aften fyldt med hjertevarme vokalharmonier og musikalsk ægthed.

Den troværdighed, som Clive John leverer på scenen sammen med bandet, bliver bekræftet af Johnny Cash’ barnebarn Caitlin Crowell.

– Clive fanger min bedstefar, PRÆCIS som han var, siger Caitlin Crowell.

Gennem fem årtier lod Johnny Cash, der voksede op i fattige vilkår i Arkansas, sin dybe stemme fortælle ærlige fortællinger. Med over 90 millioner solgte albums og et hav af priser står han i dag som et evigt ikon for ægthed.

I Johnny Cash Roadshow vil lyden af ’Ring of Fire og ’Jackson’ fylde Europahallen og tage nordjyske Cash-fans med ind i den rå verden fra hans legendariske fængselskoncerter, med Folsom Prison som bagtæppe.

Udvalgte sange fra ’The Highwaymen’ bringer publikum tættere på legenden, hvor musikken taler direkte til hjertet – en oplevelse Cash-lovers vil huske længe.

Billetter til ’Johnny Cash Roadshow’ den 14. november 2026 kl. 20 i AKKC/Europahallen sættes i salg den 7. november kl. 10 og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 370 inkl. gebyr. Der pålægges et ’fri transport gebyr’ på 7 kr. pr. billet. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende og sættes i salg den 11. november. Læs mere på akkc.dk/study-tickets.

Johnny Cash Roadshow

370 kr.
Koncert StudyTickets Show
Køb billet