D-A-D har spillet intet mindre end 22 koncerter over sommeren og snart drager de på en turné, som heldigvis bringer rockgruppen til Aalborg.
Selvom D-A-D har været i gang i 40 år, er Jesper Binzer, Jacob Binzer, Laust Sonne og Stig Pedersen ikke set mere sprællevende end nu. De har også netop udgivet et nyt album under titlen ‘Speed Of Darkness’ med 14 nye sange.
På den kommende turné kan du forvente klassikere som Sleeping My Day Away, Laugh ‘n’ a 1/2 og Bad Craziness men også flere af de nye numre, der skal luftes for første gang live.
Stig, Cobber, Jesper og Laust er alle enige om at det nye album er noget af det stærkeste, de har lavet i mange mange år.
Special guest: Baest
Aftenens support er bandet Baest, der er kendt for at levere kompromisløs energi, tunge riffs og en scenetilstedeværelse, der slår benene væk under selv den mest rutinerede metalfan. I 2024 blev de kåret til Årets Artist ved Den Hårde Tone, og de er siden blevet hyldet som et af de mest lovende moderne metalbands fra Skandinavien i mange år.
Koncerten er med ståpladser.