Kendte YouTubere på scenen sammen for første gang
21/06 2021

Kendte YouTubere på scenen sammen for første gang

De har næsten 1.000.000 følgere tilsammen på YouTube og Instagram. Rasmus Brohave og Casper Harding er nogle af landets mest kendte YouTubere, og nu drager de sammen med tv-værten Sofie Østergaard på en turné med talk- og gameshowet Sofies LIVE Tube, der gæster Aalborg og AKKC, som ét ud af kun tre steder i landet.

Showet kan opleves i Europahallen fredag 18. februar kl. 19.30, og bliver altså en festlig optakt til børnenes vinterferie i uge 8.

Første gang på scenen sammen
Rasmus Brohave og Casper Hardings mange følgere ved, at de to har et rigtig godt kendskab til hinanden. Nærmest et venskab på godt og ondt. De to mødes ofte til gak og løjer, og har medvirket i utallige videoer og opslag sammen.

Men de har aldrig stået på en scene foran et live publikum sammen før. Det bliver derfor første gang, de to herrer mødes live face to face med den charmerende og energiske tv-vært fra DR Ultra og Ramasjang, Sofie Østergaard, som kyndig sekundant.

Sofies LIVE Tube bliver et tempofyldt show med en blanding af historier, fun facts og præsentation af seneste nyt fra hver af de to YouTube-personligheder. Det hele bliver blandet med spændende, sjove og ikke mindst skøre indslag, hvor publikum også vil blive involveret. Og måske vil en udfordring også snige sig ind…

Billetter til Sofies LIVE Tube med Rasmus Brohave & Casper Harding fredag 18. februar 2022 kl. 19.30 i Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor, tlf. 99 35 55 66, her og ticketmaster.dk. Billetpris: 310 kr. inkl. gebyr.