Hvis du kigger ned, ser du en hundelort

… kigger du op, ser du solen. 

Det her er historien om Niklas. En historie, der nok mest af alt kan beskrives som taget ud fra en krimi-film. Men den er ægte, og han har valgt at dele den med dig her.

Det er 2017. En aften skal Niklas hjælpe med at male et hus i en mindre by i Nordjylland. Det har han i hvert fald fået at vide. Da han ankommer til huset, bliver han overfaldet af en gruppe mænd med elefanthuer på. Han bliver banket med en hammer, overfaldet med kniv, sparket og slået på – gennemtæsket. Men han formår at flygte. 

På hospitalet finder han ud af, at han har brækket begge ben, begge arme, næsen og nakken. Han har knivsår, to kraniebrud og fået en hjerneblødning.

Niklas er bevidstløs i to dage. At han formåede at flygte fra huset og gå 1,5 km. hjem skete på ren og skær adrenalin. 

Fra ballademager til kriminel
I dag er Niklas 32 år. Han er gift, har en søn på tre år og bor her i Aalborg. Og så arbejder han hos AKKC by MEST i et fleksjob. Et job som har givet ham en hverdag, stabilitet, mål og drømme. 

Helt fra barnsben var Niklas ellers lidt af en ballademager. Han er opvokset i Fredericia i en kernefamilie, hvor begge forældre havde stillinger i militæret og med en storesøster, der er tre år ældre. 

De små skarnsstreger udvikler sig gennem opvæksten – og da han bliver 14-15 år, tager de til. Her får Niklas kontakt til en af Danmarks førende motorcykelklubber på en tur til Sjælland, og klubbens 3. mand i det danske hierarki, som altså er en af de rigtig hårde drenge, ser et lys i ham – desværre. 

– Som 18-årig får jeg min første dom. For bedrageri. Og efter at have afsonet min dom gennem samfundstjeneste får jeg til opgave at starte en gruppering af motorcykelklubben op i Fredericia. Der bliver hurtigt konflikt med en anden gruppering, og alle ender med at blive anholdt ved et opgør. Men jeg bliver hurtigt løsladt igen, fortæller Niklas. 

Efter anholdelsen ved Niklas ikke, hvor han skal tage hen, så han søger råd hos en bekendt fra det kriminelle miljø, der siger, at han absolut ikke skal tage hen til det hus, han har i tankerne. Han skal køre hjem! 

Niklas vælger at lytte til rådet og kører hjem. Og kort efter kommer nyheden; Det hus, som han ville have været taget til, er blevet fuldstændigt smadret. Nogen vil have fat i ham. Også rigtigt for alvor. 

En af de første Exit’ere 
Politiet i Fredericia er i dialog med Niklas. De ved, hvem han er. De ved også, at han er ekstremt udsat for fare indenfor det kriminelle miljø, og der er én chance for at komme væk. Foran ham lægger betjenten et kort over Danmark.

Niklas har nu muligheden for at blive en af de første i Danmark, som kan blive en del af Exit-programmet, hvor kriminelle kan få en ny identitet og blive hjulpet ud af rockermiljøet. Niklas skal pege på kortet og finde et sted i landet, han vil flytte hen. 

– På det her tidspunkt tænker jeg bare, at jeg skal så langt væk som muligt. Så jeg peger på Aalborg. Og så ender jeg med at sidde ude på et lille værelse i Vestbyen. Og så sker der faktisk ikke mere i et halvt års tid. Jeg sidder bare der, og der sker absolut ingenting. Jeg har ikke kontakt med nogen, og jeg foretager mig ingenting. Jeg er simpelthen ved at blive skør. 

Kedsomheden vokser til rastløshed, og rastløsheden bliver brugt i Jomfru Ane Gade. Her møder han tilfældigt en af ”de gamle” bekendte fra Fredericia. Og med ét er han tilbage i det kriminelle miljø. 

– Mellem 2011-2015 bliver der samlet en række sager mod mig, og jeg bliver idømt et års fængsel for i alt 38 forskellige forhold. Det er en tilståelsessag, og selvom jeg hele tiden har haft en fornemmelse af, at det, jeg gjorde, var forkert, kunne jeg ikke sige fra. Derfor fortsætter jeg også med at lave kriminalitet efter 2015. 

Det hele eskalerer 
Niklas sælger piller, tager selv piller, kører galt, mister kørekortet. Det hele sker igen og igen. Hans verden er endt i en ond spiral – og han er helt ødelagt. 

Han bliver tilbudt behandling af Aalborg Kommune, og han takker ja til at komme i døgnbehandling på Kongens Ø, der er en organisation, som arbejder med forebyggelse og behandling af misbrug.

Mens han venter på at skulle i sit behandlingsforløb, bliver han kontaktet af en bekendt, der vil have ham til at hjælpe med noget. Niklas siger nej. Og det skal vise sig at få konsekvenser. 

Kort tid efter bliver en ung mand slået ihjel i Aalborg. Og herefter er vi tilbage ved dét hus, der bliver Niklas’ skæbneaften og ændrer hans liv for altid. 

Vendepunktet 
På trods af Niklas’ tilstand – hjerneblødning, brækkede knogler og lappede knivsår – bliver han sendt forholdsvis hurtigt hjem.

Sygehuset tør ikke have ham indlagt. Og Niklas er bange. Han anskaffer sig våben, og i den periode har han også sine forældre boende hos sig for at tage sig af ham.  

Nu bliver forældrene pludselig direkte vidne til Niklas’ liv. De har boet så langt væk fra ham i en årrække, men nu går alvoren i hans situation og livsstil op for dem ved selvsyn. 

– Min far opdager alle våbnene, og han beslutter sig for at ringe til politiet. De kommer, og jeg bliver anholdt. Men på det tidspunkt er jeg for dårlig til at blive varetægtsfængslet, så jeg bliver sendt hjem igen – men med politibeskyttelse.  

Og derefter starter et langt genoptræningsforløb. Niklas sidder i kørestol og hans taleevne er svækket. Han får ordineret smertestillende, kodein og morfin, af lægen, men derudover selvmedicinerer han sig også.

Han skaffer heroin og OxyContin, som han bruger til at dulme smerterne – og han er dybt afhængig. Derefter er det ikke nemt at blive clean. Især ikke når man er fyldt med dårlig samvittighed.

Det fungerer ikke for Niklas. Medicinen og stofferne bliver ligefrem til en besættelse. Og selvom han på et tidspunkt faktisk formår at blive clean, får han et tilbagefald. 

Handlinger har konsekvenser – også for andre  
Mens Niklas har et tilbagefald, afventer han dommen for våbenbesiddelse. I retten bliver han idømt 1,5 års fængsel. 

– Dommen bliver lavet om til en paragraf 78, som betyder, at man kan afsone i form af behandling. Det er her, jeg for alvor bliver clean, og det hele vender. Det er også gennem de konfliktråd, jeg får i behandlingen, at jeg bliver opmærksom på, hvordan mine kriminelle handlinger påvirker andre end mig selv. Der er virkelig mange mennesker, som ikke ønsker at være en del af den verden, som bliver suget ind i det, selvom de ikke ønsker det.  

Efter behandlingsdommen får Niklas endnu et tilbagefald. Og da han endnu en gang takker ja til behandling, får han et præparat, der hedder Buvidal. Og det skal vise sig at være livsændrende.

Buvidal er et middel til forebyggelse af abstinenssymptomer hos personer, der er afhængige af morfin eller morfinlignende stoffer som f.eks. heroin.

– Det er Buvidal, der gør, at jeg er clean lang tid nok til, at jeg formår at bryde mønsteret. Og det er efter at have anvendt Buvidal, at jeg har formået at ændre mit liv for alvor. Buvidal er dog også et enormt dyrt præparat for samfundet. Men det var altså det, der gjorde hele forskellen for mig.

Efter han har anvendt Buvidal og er blevet clean, vælger Niklas at gå i frivilligt tilsyn to gange om ugen. Han er simpelthen bange for at få endnu et tilbagefald, så han vælger selv, at der skal tjekkes op på ham ofte.  

Med hjælp fra kriminalforsorgen og kommunen vender Niklas langsomt tilbage til livet. Efter overfaldet er han blevet 45% invalideret. 30% fysisk og 15% psykisk.

Og da han har været igennem et afklaringsforløb hos en tømrervirksomhed, griber hans kontakt hos kommunen muligheden for at sende ham direkte til jobsamtale hos AKKC by MEST, der på et tidspunkt søger en person til et fleksjob. Samme dag går han hjem fra samtalen med et job på hånden, og det skulle sidenhen vise sig at være et perfekt match.

Ubetinget tillid 
I dag har Niklas arbejdet hos MEST i ca. tre år. Han har fået muligheden for at viske tavlen ren, starte forfra – og det er ikke en mulighed, han lader gå ubemærket hen. 

– Lige fra start er jeg blevet grebet. Jeg er meget bevidst om, at man fra MEST’s side har turde risikere noget, ved at tage mig ind. Men jeg er ikke blevet mødt af andet end ubetinget tillid og imødekommelse af mine behov lige fra start, og det er ikke nogen selvfølge. Det er tværtimod noget, jeg lægger virkelig meget mærke til, og som jeg vil gøre mig umage for at leve op til. For at man kan få den mulighed, jeg har fået, skal der være nogen, der tror på én, og det har jeg oplevet både fra MEST’s og fra kommunens side. 

Man må sige, at Niklas har formået at lægge sit liv om. Spørger man ham, om han går rundt og er bange nu, svarer han klart nej, og hans nye liv med fast job, en kone gennem flere år og en søn på tre år, giver ham et formål og et positivt verdenssyn. 

– I dag har jeg en hverdag, stabilitet, mål og drømme. Jeg er kasserer i min søns børnehave, hvor jeg er med til at lægge budgetter, jeg har fået kørekort igen, og jeg samarbejder med politiet på en virkelig god måde. Det vigtigste for mig er, at jeg skal være en, man kan stole på, og jeg er fuld af taknemmelighed over, at jeg er, hvor jeg er i dag.

Inspiration for andre
Da vi taler med Niklas om hans historie, er det første gang, han taler om det i to år. Og hvorfor så nu? Niklas er kommet til et sted i livet, hvor han gerne vil bruge sin historie til at inspirere andre.

Det er ikke noget, han selv har taget initiativ til – men han er blevet kontaktet af flere, heriblandt Aalborg Kommune, der gerne vil have ham til at holde oplæg og inspirere andre til at lægge livet om.

For problemet med bandekriminalitet og grupperinger, der bekæmper hinanden, er kun noget, der vokser i disse år. 

– Jeg kan med sikkerhed sige, at alle, der er med i de grupperinger, har det virkelig dårligt. Det kan godt være, de siger, at de ikke har det. Men tro mig. Jeg ved det. Og det er den snak og fortælling, jeg kan bidrage med. Jeg har selv været der. Jeg ved, hvordan de har det. Men jeg ved også, at de kan ændre deres liv, hvis de ønsker det. 

Udover oplæg og samtaler er Niklas også blevet inviteret som gæst i flere podcasts, og derfor vil du med stor sandsynlighed kunne læse, høre og se Niklas’ historie flere steder i fremtiden. 

– Tænk, hvis jeg bare kan hjælpe én person. Den person har jo en familie og venner omkring sig. Så tænk, hvor mange liv jeg kan påvirke bare i ét tilfælde. Tænk, hvor meget tristhed, der er omkring dem alle sammen, som jeg måske kan være med til at forbedre. Hvis du kigger ned, ser du en hundelort, men kigger du op ser du solen. Det du giver, får du tilbage, og derfor vil jeg gerne være med til at gøre en forskel. 

Ved henvendelser omkring artiklen, kontakt AKKC’s pressechef Anna Højen på [email protected].