
09/04 2026
Huxi Bach med en ubegribelig aften i AKKC
Hele Aalborgs Huxi Bach er tilbage! Efter en populær soloturné med guitaren under armen, inviterer han nu til En Ubegribelig Aften i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 9. december – og denne gang er det med et helt andet udgangspunkt. Der kommer kunstig intelligens nemlig under kærlig behandling.
Skal vi frygte kunstig intelligens eller bare omfavne den? Og ved vi egentlig, hvad kunstig intelligens overhovedet er? De spørgsmål er omdrejningspunktet, når Huxi Bach inviterer til En Ubegribelig Aften i AKKC’s Europahallen tirsdag 9. december kl. 19.
På scenen får Huxi Bach selskab af Anders Kristian Munk, som er professor i computationel antropologi og en af landets førende eksperter på området. Sammen vil de dykke ned i emnet kunstig intelligens. Et emne, der fylder mere og mere i både vores hverdag og vil betyde meget for vores fremtid.
Fra podcast til live oplevelse
Aftenen tager afsæt i Huxi Bachs populære DR-podcast ’Ubegribeligt’, hvor han sammen med nogle af Danmarks skarpeste eksperter forsøger at gøre komplekse emner en smule mere forståelige. Med humor, nysgerrighed og skarpe spørgsmål bliver publikum taget med ind i samtalen, og denne gang sker det ovenikøbet live på scenen.
Publikum får også selv mulighed for at stille spørgsmål undervejs, så samtalen kan bevæge sig i nye og uventede retninger.
Et velkendt ansigt i Nordjylland
Huxi Bach er et særdeles kendt navn i Nordjylland. Han er vokset op i Aalborg og har gennem årene opbygget et stærkt publikum i landsdelen. Et publikum, der gang på gang valfarter til AKKC for at opleve ham live.
Der er derfor lagt op til en både tankevækkende og underholdende aften, når Huxi Bach endnu en gang indtager scenen i AKKC, og denne gang i selskab Anders Kristian Munk og et emne, der både fascinerer og forvirrer.
Billetter til Huxi Bach – En ubegribelig Aften onsdag 9. december 2026 kl. 20 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag og fredag kl. 13-15, via [email protected] eller her. Billetprisen er 325 kr. inkl. gebyr. Der tilføjes et ’fri-transport gebyr’ på 7 kr. pr. person. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.
