7/10
2026
+ Flere
Sanne Salomonsen
Foredrag StudyTickets
Nu varer det ikke længe, før Sanne Salomonsen går på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Publikum får mulighed for at komme endnu tættere på mennesket bag den ikoniske rockstemme, når hun sammen med forfatter Danni Travn folder biografien ’Det hele’ ud og fortæller om alt det, der ikke kom med i bogen.
Torsdag 7. oktober kl. 19 er det tid til et møde med hele Danmarks Rock Mama. Sanne Salomonsen og forfatter Danni Travn gæster AKKC’s Europahallen med samtalen ’Sanne Salomonsen – Det hele – og lidt mere’, hvor publikum får mulighed for at høre historierne bag biografien ’Det hele’ og opleve nye sider af et liv, der på ingen måde er kedeligt.
I mere end fire årtier har Sanne Salomonsen været en markant del af den danske musikscene. Hun har stået på nogle af landets største scener, skrevet sig ind i dansk musikhistorie og leveret sange, som generationer har sunget med på. Men bag de store hits som ’Den jeg elsker’, ’Kærligheden kalder’, ’Hvis du forstod’ og ’Taxa’ gemmer der sig også et liv med store omvæltninger, kærlighed, modgang, moderskab og personlige kampe.
Det fortalte hun åbent om i biografien ’Det hele’, der udkom i 2025. Men en bog kan ikke rumme alt. Derfor tager Sanne Salomonsen og Danni Travn nu samtalen et skridt videre og inviterer publikum med ind bag bogens sider.
Alt det, der ikke stod i bogen
På scenen bliver der plads til både de kendte kapitler og de historier, der ikke nåede med i den endelige udgivelse. Sammen folder Sanne Salomonsen og Danni Travn fortællingen ud med nye perspektiver, anekdoter og refleksioner.Publikum kan derfor se frem til en aften, hvor historien ikke blot bliver genfortalt, men får lov til at leve videre i samtalen mellem de to.
Og der er nok at tage fat på. Sanne Salomonsen fik sit gennembrud som bare 15-årig og har siden bevæget sig gennem flere af dansk musiks vigtigste kapitler, lige fra Sneakers og Anne Linnet Band til en stor solokarriere. Undervejs har hun oplevet nogle af de største højdepunkter, dansk musik kan byde på, men også alvorlige personlige udfordringer, blandt andet da hun i 2006 blev ramt af en blodprop.
Billetter til ’Sanne Salomonsen – Det hele – og lidt mere – en samtale med Danni Travn’ torsdag 7. oktober 2026 kl. 19.00 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag og fredag kl. 13-15, via [email protected] eller på akkc.dk. Billetprisen er 330 kr. inkl. gebyr. Der pålægges et ”fri transportgebyr” på 7 kr. pr. billet. Der et begrænset antal Study Tickets til halv pris til studerende, som sælges fra fredag 12. juni. Læs mere her.
2026
+ Flere
Foredrag StudyTickets