Fire BROS i storslået comedy-samarbejde
29/08 2023

Fire BROS i storslået comedy-samarbejde

Joel Hyrland, Hadi Ka-Koush, Mahamad Habane og Melvin Kakooza er alle meget velkendte ansigter på den danske comedyscene.

Arrangøren All Things Live har samlet et line-up af komikere, der tilsammen har solgt en kvart million billetter, vundet awards for deres comedy og allerede har spillet utallige shows landet rundt. Til efteråret 2024 rammer de fire BROS Aalborg med deres helt nye live comedyshow BROS – Så Blev Der Mørkt.

Her bringer de fire komikere en kombination af mørk humor i spil, som Danmark aldrig har set det før – så der er garanteret et show fyldt med grin fra start til slut.

Fire mastodonter
Joel Hyrland og Hadi Ka-Koush, skaberne af Adam & Noah, har heldigvis indvilget i at optræde sammen igen, og denne gang i nye rammer. ’Adam & Noah’ har givet danskerne latterkramper i snart 10 år – senest med deres afskedsturné Farvel og Tjak fra 2020, hvor den satiriske duo fik sat humoristiske vinkler på den danske hverdag.

Mahamad Habane har slået sit navn fast i toppen af dansk comedy med optrædener til Kronprinsparrets Priser, Zulu Comedy Galla, som vært til DM i stand-up og senest med sit one-man-show Ham Der Komikeren.

Og så har han været med i tv-programmet Stormester, hvor mange især husker ham for de gode historier om det danske pas.

Melvin Kakooza vandt DM i stand-up tilbage i 2017 og har sidenhen vundet danskernes hjerter med 5 sæsoner af comedyserien Sunday og sit eget Late Night Show.

Han har lagt Danmark ned med 4 sæsoner af TV2-programmet Helt Sort, hvor han sammen med sin folkekære mor Carolyne Kaddu Rasmussen tager et humoristisk og kærligt blik på danskerne og den danske kultur.

En god blanding humor
Det bliver en unik, historisk og vild oplevelse, når de fire BROS går på scenen sammen i Gigantium lørdag 21. september 2024. Publikum kan forvente en god blanding af ’Adam & Noahs’ skarpe sketches til Mahamad Habanes hylende morsomme stand-up og Melvin Kakoozas unikke humor.

Så der er garanteret en sammensætning af erfarne komikere, der ved hvordan, de får publikum til at grine.

BROS – Så blev der mørkt er arrangeret af All Things Live.
Billetter til BROS – Så Blev Der Mørkt lørdag d. 21. september 2024 kl. 20:00 i Gigantium kommer i salg fra torsdag d. 31. august 2023 kl. 10:00 og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 345-445 kr. inkl. gebyr.

BROS

345-445 Kr.
Køb billet