Julestemningen indtager manegen, når Onkel Reje inviterer til en festlig og fantasifuld juleforestilling for hele familien.
Få en helt særlig oplevelse, når jul og cirkus smelter sammen i et show fyldt med musik, magi og overraskelser. Pludselig dukker en lille pige op i cirkus med en mystisk kuffert. Hun påstår, at der gemmer sig en elefant indeni. Men kan det virkelig lade sig gøre? Det kan du finde ud af til det magiske juleshow, hvor intet er helt, som det plejer, og hvor fantasien får frit spil.
Showet byder på magisk trylleri, energifyldt dans og masser af musik. Onkel Reje leverer både sine kendte børnehits og stemningsfulde julesange, akkompagneret af sine dygtige dansere, en talentfuld gruppe børneskuespillere og en imponerende cirkusartist. Sammen skaber de en helhedsoplevelse, hvor juleglæde og cirkusstemning går hånd i hånd.
På scenen møder du også figuren Erna, en gammel dame, der ikke er så let at slå ud og som mange børn kender fra Cirkus Summarum.
Jul i Cirkus Reje er en forestilling, der hylder fantasien, fællesskabet og den særlige magi, som kun opstår, når julens varme møder cirkussets fortryllende univers.
Studerende sparer 50% med Study Tickets! (Sælges fra 16. marts kl. 10)