OBS! Vi er meget ærgerlige og kede af at måtte meddele at Fredericia Musicalteater er blevet nødsaget til at aflyse forestillingen med De Tre Bukke Bruse i dag onsdag 19. og torsdag 20. februar kl. 11. og 14 i Aalborg Kongres & Kultur Center på grund af sygdom.
Alle berørte kunder har fået direkte besked.
Er græsset virkelig grønnere på den anden side? Det finder vi ud af, når De Tre Bukke Bruse begiver sig ud på en eventyrlig og musikalsk rejse, der helt sikkert vil trip-trap-trippe sig ind i hjerterne på både store og små.
Når Fredericia Musicalteater kommer til Aalborg med denne perle af en børnemusical, er det med tre gæve gedebukke og deres bogelskende hyrdinde.
De tre geder er sultne. Meget sultne. Deres eng er ramt af en lang tørke og alt det grønne græs, lækre rødder og nærende ukrudt er pist væk. Men en dag, hvor maverne rumler om kap med gedernes brægen, opdager de den friske grønne farve i horisonten: kilometervis af perfekt grønt græs, deres livret!
Sammen med hyrdinden begiver de sig ud på et musikalsk eventyr på jagt efter det grønne græs. Men vejen er ikke helt ufarlig! For at komme over på den anden side af engen må de overvinde den fæle trold, der bor under broen. Og han har en helt anden livret… nemlig geder!
Forestillingen anbefales fra 3 år, men børn er forskellige, så vi opfordrer til, at forældre selv vurderer, om forestillingen og dens indhold er passende for deres børn.
Studerende sparer 50% med Study Tickets.