Fænomenal festivalsommer i Kildeparken
19/04 2022

Fænomenal festivalsommer i Kildeparken

“Vi glæder os til tre fænomenale juli-dage, hvor vi præsenterer et væld af stjerner. Gæsterne bliver omgivet af forrygende oplevelser fra start til slut. I to år har vi utålmodigt ventet på at kunne rykke ind i Kildeparken, fordi en pandemi kom forbi. Endelig er ventetid erstattet af festivaltid. Vi er klar til at skabe en fantastisk fest for gæster og artister”, siger direktør for Colorz Festival, Oscar Abrahamsson, der starter billetsalget tirsdag den 19. april kl. 10. Til de hurtige er der “early bird”-billetter til kun 495 kr. for alle tre dage.

Danske og internationale stjerner
Med Colorz Festival kommer danske og internationale stjerner inden for urban og elektronisk musik. I alt 35 forrygende livekoncerter. Gæsterne kan bl.a. glæde sig til Danmarks største rappere L.O.C. og Branco. Fra udlandet kommer amerikanske Suger Hill Gang med verdens bedst sælgende rapsingle i bagagen, mens den kendte DJ og producer Jillionaire kan glæde sig over kæmpe hits og milliarder af streams med trioen Major Lazor.

Det er vigtigt for os at finde artister, der kan give store koncertoplevelser. Branco var den
2. mest streamede artist i 2020 og spiller sin første koncert nogensinde i Aalborg. Det samme gælder popkometen Erica Jane
, der senest har været nomineret til både Danish Music Awards og Zulu Awards. Den prisvindende dj Kato er efterhånden blevet allemandseje inden for elektronisk musik, og drengene fra Donkey Sound har for alvor sat dansk reggae på verdenskortet. De er alle sammen klar til at blæse gæsterne bagover med liveshows, der vil blive husket længe efter sommerens festival. For os handler det om at skabe et solidt fundament allerede fra første festival, som vi kan bygge videre på sammen med og til glæde for vores gæster år efter år”, fortæller Oscar Abrahamsson.

Oplevelser på hele festivalpladsen
Ambitionerne fra scenen tager Colorz Festival med ud på hele festivalpladsen, hvor gæsterne vil være omgivet af oplevelser. Lige fra street art, tattoo og breakdance til parkour og streetfodbold. Alt sammen med udøvende kunstnere på internationalt niveau. Det hele krydres med cocktails, kolde fadøl fra hanerne, street food og madoplevelser, der kan vække enhver appetit.

”Vores gæster kan se frem til hele 109 lokale, nationale og internationale artister inden for musik, street art, skateboarding og meget, meget mere. Alle artister er nøje udvalgte og kendte for deres høje internationale klasse. Det har været et kæmpe puslespil at få dem alle sammen samlet til sommer. Vi glæder os helt vildt og er sindssygt stolte af at kunne præsentere det allerbedste inden for urbankulturen”, fortæller Emilio Sanchez fra Nordic Break League, der er urban-koordinator for Colorz Festival.

Opbakning fra kommune og erhvervsliv
Det er ikke kun gæsterne, der ser frem til den nye festival. Det samme gør Aalborg Kommune, der giver økonomisk tilskud til festivalen. Indtil videre løber aftalen frem til 2024. Men arrangørerne har ambitioner, der rækker mange flere år ud i fremtiden.

“Vi har et fantastisk samarbejde med Aalborg Kommune, der er meget visionær. Med festivalen kan vi forhåbentlig skabe endnu et kulturelt fyrtårn i byen, hvor vi også meget gerne vil inddrage det nordjyske erhvervsliv. Vi har allerede indgået de første aftaler med nogle af regionens stærke virksomheder, men vi har naturligvis plads til endnu flere. Sammen kan vi skabe fundamentet til en festival, der vil få alles øjne rettet mod Aalborg”, siger Oscar Abrahamsson.

Udover Aalborg Kommune kan Colorz Festival præsentere yderligere 5 stærke samarbejdspartnere, der tæller Aalborg Kongres & Kultur Center, Mig og Aalborg REKOM/Jomfru Ane Gade, Nordic Break League og Ticketmaster.