PLATT-FORM

Julekoncertshow

For nogle er julen fyldt med kærlighed, kanel og konfekt. For andre er den mest af alt en månedlang social udholdenhedstest med risalamande og passive aggressive familiemedlemmer. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Det har PLATT-FORM ikke nødvendigvis tænkt sig at svare på. Til gengæld har Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby tænkt sig at sætte både musik og satire til det moderne julekaos, når de inviterer til julekoncertshow i Fakultetet.

Menuen står på skarpe jokes, stærke harmonier og julehygge af den slags, der både sparker opad, til siden og måske lidt til snapsesangene ved årets julefrokoster.

Tidligere har trioen spillet for utallige udsolgte sale, men i år rykker de altså helt ekstraordinært julen ud til landets fire største byer. Og det er ikke tilfældigt, at trioen har valgt Fakultetet som ramme for Aalborg-besøget.

Her er der nemlig ikke langt fra scene til publikum – og absolut ingen mulighed for at gemme sig bagerst i salen, når de sender jokes, julesange og kærlige kæberaslere direkte ud over scenekanten.

PLATT-FORM har også tidligere gæstet AKKC med udsolgte shows, og derfor er forventningerne til årets show også tårnhøje.

Du kan forvente en aften med skarpe punchlines, musikalske ørehængere og satire, der er lige så sprød som sværene på flæskestegen.

Studerende sparer 50% med Study Tickets! (Sælges fra onsdag 27. maj)

Mad &
drikke

Start din aften med en lækker smagsoplevelse! Restauranten tilbyder sæsoninspireret buffet inkl. drikkevarer ad libitum.

Fri transport

Når du køber billetter til dette show, får du
fri transport med bus/tog til og fra showet i AKKC.

Du skal bruge en rabatkode for at få adgang til din transportbillet.
Koden finder du i din bekræftelsesmail fra Ticketmaster eller i SMS’en med praktisk info, som billetkøberen modtager inden arrangementet.

Måske kan du li'

Se alt

Spørgsmål & svar

Vores søde medarbejdere sidder klar til at hjælpe mandag og fredag kl. 13-15.

Billetkontoret kan fanges på [email protected].

Har du brug for hjælp i andre tidsrum, er du velkommen til at kontakte Ticketmaster på tlf. +45 3848 1630

Billettjek åbner typisk en time inden showstart, og dørene til salen åbner typisk en halv time før. Ved større arrangementer kan der dog gælde andre tidspunkter. Har du købt billetter til et af vores arrangementer, vil du et par dage inden showet modtage en SMS med link til praktiske oplysninger. Her kan du læse hvilke tidspunkter, der gælder for det show, du skal til.
Husk at sende dem videre, hvis du skal følges med andre. Der kan være enkelte arrangementer, som vi ikke selv er arrangør af, og som vi derfor ikke sender praktiske informationer om.

Som det fremgår af billetten, refunderes den kun i tilfælde af aflysning. Andre årsager, såsom sygdom mv. berettiger ikke til refusion.

Til de fleste shows kan du bestille bord til enten sæsoninspireret buffet og drikkevarer ad libitum eller til a la carte.

Har du allerede købt billet til et show, kan du stadig nå at fuldende aftenen med lidt lækker mad inden eller efter forestillingen.
Du kan læse mere om menuer, åbningstider og booke bord her.

Vi har samlet alt det, der er rart at vide, så du nemt og overskueligt kan planlægge dit besøg.