Malte Ebert

Arena Tour 2027

Koncerten er med ståpladser.

‘Er det mig, du elsker?’ Hvis svaret er ja, så er der god grund til at glæde sig.

Efter en totalt udsolgt Danmarksturné og en sommer på Grøn Koncert tager Malte Ebert i 2027 på sin største tour nogensinde.

På scenen samler han hele rejsen. De store hits, de personlige fortællinger og de sange, vi har grinet, festet, forelsket os og måske fældet en tåre til undervejs. For hvad end du lærte ham at kende gennem Gulddrengs glimt i øjet eller gennem sange som ’Kun med dig’, ’Mindst ondt’, ’Dét der er med livet’, ’Er det mig du elsker?’ og ’Fortæl mig hvis du vil noget andet’, er der efterhånden blevet skrevet et soundtrack til det moderne danske liv.

Og hvis der er noget, Malte Ebert kan, så er det at samle mennesker. Hans koncerter er mere end bare musik – de er øjeblikke, hvor tusindvis af stemmer smelter sammen i én. Hvor hverdagen sættes på pause. Hvor grin, minder og fællesskab fylder rummet.

Med band, gæster, overraskelser og en perlerække af sange fra de seneste ti år bliver koncerten en fejring af alt det, der har gjort Malte Ebert til hele Danmarks Malte. En aften med plads til både de store armbevægelser og de små, nære øjeblikke. Til festen, følelserne og fællessangen.

For alle veje fører måske hjem – men denne aften fører de til en koncert, du sent vil glemme.

EARLY ENTRY VIP-PAKKE
Du kan købe en VIP-pakke til koncerten. Læs nedenfor, hvad den indeholder.

Pris: 525
kr.
Sted: Aalborghallen
Arrangør:
Live Nation

Mad &
drikke

Start din aften med en lækker smagsoplevelse! Restauranten tilbyder sæsoninspireret buffet inkl. drikkevarer ad libitum.

Late
Night

Efter koncerten er der Late Night! Glæd dig til afterparty-stemning med cocktails, DJ, fest og farver i foyeren. Det er gratis at deltage til Late Night, og arrangementet er åbent for alle og kræver dermed ikke billet..

Fri transport

Når du køber billetter til dette show, får du
fri transport med bus/tog til og fra showet i AKKC.

Du skal bruge en rabatkode for at få adgang til din transportbillet.
Koden finder du i din bekræftelsesmail fra Ticketmaster eller i SMS’en med praktisk info, som billetkøberen modtager inden arrangementet.

Spørgsmål & svar

Vores søde medarbejdere sidder klar til at hjælpe mandag og fredag kl. 13-15.

Billetkontoret kan fanges på [email protected].

Har du brug for hjælp i andre tidsrum, er du velkommen til at kontakte Ticketmaster på tlf. +45 3848 1630

Billettjek åbner typisk en time inden showstart, og dørene til salen åbner typisk en halv time før. Ved større arrangementer kan der dog gælde andre tidspunkter. Har du købt billetter til et af vores arrangementer, vil du et par dage inden showet modtage en SMS med link til praktiske oplysninger. Her kan du læse hvilke tidspunkter, der gælder for det show, du skal til.
Husk at sende dem videre, hvis du skal følges med andre. Der kan være enkelte arrangementer, som vi ikke selv er arrangør af, og som vi derfor ikke sender praktiske informationer om.

Som det fremgår af billetten, refunderes den kun i tilfælde af aflysning. Andre årsager, såsom sygdom mv. berettiger ikke til refusion.

Til de fleste shows kan du bestille bord til enten sæsoninspireret buffet og drikkevarer ad libitum eller til a la carte.

Har du allerede købt billet til et show, kan du stadig nå at fuldende aftenen med lidt lækker mad inden eller efter forestillingen.
Du kan læse mere om menuer, åbningstider og booke bord her.

Vi har samlet alt det, der er rart at vide, så du nemt og overskueligt kan planlægge dit besøg.