Det populære dinnershow vender tilbage direkte fra Londons West End!
Ringer titlen en lille klokke? Så er det fordi, showet tager udgangspunkt i den populære tv-serie Halløj på badehotellet.
Til middagsshowet bliver du en del af fortællingen som gæst på hotellet, når de elskede karakterer Basil, Sybil og Manuel serverer en god portion kaos – ved siden af den lækre 3-retters menu. Der er lagt op til 2 timer med non-stop latter, når du får mulighed for at opleve Halløj på badehotellet indefra til en middag, hvor alt kan ske!
Kender du ikke serien Halløj på badehotellet? Så fortvivl ej! Det er ikke en forudsætning for at få en hyggelig (og virkelig sjov) aften.
Psst… Da vi i 2023 præsenterede Faulty Towers for første gang, blev billetterne revet væk hurtigere end du kan nå at stave til “badehotellet”. Så tøv ikke med at sætte et kryds i kalenderen, hvis du vil inviteres indenfor af Basil, Sybil og Manuel.
Info
Salg af billetter og drikkevarepakker lukker kl. 12 dagen før hvert show.
Du bliver seatet ved ankomst, og selskaber vil blive placeret sammen.
Fredag 5. december kan du efter showet deltage gratis til Late Night, og lørdag 6. december er der afterparty med dj indtil kl. 01.