Ekstra forestilling til Midt om natten
27/03 2018

Ekstra forestilling til Midt om natten

Baseret på det originale manuskript
Den nyskrevne musical, som tidligere på måneden havde premiere i Tivolis Koncertsal, er baseret på Erik Ballings, Henning Bahs og Kim Larsens originale manuskript fra 1984, mens Heinrich Christensen har stået for forestillingens scenebearbejdelse. Til forskel fra filmens oprindelige handling har musicalen twistet lidt og fået tilsat et nutidigt perspektiv. Publikum bliver derfor præsenteret for et bud på, hvad der videre skete med Benny, Arnold og alle de andre efter fribytterlivet på Haveje.

Et glædeligt genhør med Kim Larsen og Gasolin
Musicalen Midt om natten byder på et glædeligt genhør med de mange velkendte numre fra det enormt populære Kim Larsen-album af samme navn. Derudover indeholder forestillingen en lang række af Gasolins største hits som Kvinde min, Rita, Rabalderstræde og Tarzan Mamma Mia i nyfortolkede versioner, der alle fremføres live på den store scene i Aalborghallen af blandt andre Kurt Ravn, Lise Baastrup, Jimmy Jørgensen og Pernille Højmark.